Enver Hoxha: Af essayet ‘Folkenes strålende fortid kan ikke ignoreres’

Den albanske marxist-leninist Enver Hoxha (der ville være blevet 93 år i dag) udsendte året før sin død i 1985 en bog med titlen ‘Betragtninger over Mellemøsten’ – dagbogsnotater og politiske kommentarer til udviklingerne der i perioden 1958-83. I et større essay om arabisk kultur og religion og dets bidrag til civilisationens udvikling ‘Folkenes strålende fortid kan ikke ignoreres’ fra 1983 skriver han:

‘De arabiske folks ældgamle kultur, som har givet menneskeheden berømte videnskabsmænd i forskellige discipliner, pionerer indenfor medicin, astronomi og matematik, store filosoffer og digtere, kan ikke fornægtes og ikke overlades til glemselen. Disse folks fattigdom, uvidenhed og tilbageståenhed hænger ene og alene sammen med den politik for udplyndring og invasion, som kolonialister af alle slags fra de europæiske metropoler, dagens neokolonialister, de amerikanske imperialister, de sovjetiske socialimperialister og andre har fulgt og følger i regionen.

Siden min skoletid har jeg i fritiden læst værker af ærlige forfattere og lærde om de gamle araberes og perseres store kultur og om deres indflydelse på udviklingen af verdens videnskab og kultur. Det har blandt andet hos mig vakt følelser af dyb respekt og beundring for disse folk og deres befrielseskamp.

Man kan ikke komme til en bedømmelse af et folks nuværende tilstand, om deres patriotiske og frihedselskende ånd, deres progressive og revolutionære ånd, om den fremtid, som venter dem, uden at kende og studere deres fortid, deres kulturelle og åndelige historie, som i de arabiske og persiske folks tilfælde i sandhed er strålende.’

Essayet slutter således:

‘I dag har de arabiske folk rejst sig til kamp og oprør mod uvidenhed og tilbageståenhed, for deres sociale frigørelse og almindelige udvikling på højde med den tid, de lever i. Virkeliggørelsen af disse folks retfærdige bestræbelser er imidlertid ikke så let, for de har talrige og mægtige fjender, og fordi den kraft, som forbinder og forener dem, Koranen, deres religion og det arabiske sprog, som denne hellige bog er skrevet på, er utilstrækkelig.

Herudover har de spaltninger, som opstod for hundreder af år siden omkring fortolkningen af Koranen, samt det imperialistiske bourgeoisis og dets reaktionære filosoffers undergravende virksomhed, fremmet deres opsplitning og individualisme. Det imperialistiske bourgeosi bestræber sig med alle midler på at gøre de arabiske folk ubeslutsomme med hensyn til at rejse sig og kæmpe for en orden og en stat, som helt og fuldt er i overenstemmelse med deres nationale og sociale interesser.

Vi er imidlertid vidne til den kendsgerning, at strømmen af begivenheder i Mellemøsten ikke bevæger sig i den retning, imperialisterne, socialimperialisterne og verdensreaktionen ønsker sig. De arabiske folk i dette store olierige område er vågnet, har rejst sig og kræver dristigt at tage deres skæbne i egne hænder. I mange arabiske lande føres en retfærdig kamp mod al slags imperialisme, kolonialisme og neokolonialisme og deres økonomiske, politiske og militære magthavere. Dette er en positiv udvikling, som alle bør støtte, fordi den repræsenterer revolutionære fremskridt, fremtiden, og modsvarer interesserne og ønskerne hos folk, som er deres undertrykkelse bevidst, som lever i fattigdom og uvidenhed, selvom de lande, de bebor, var en strålende civilisations vugge og rummer en stor rigdom, som – hvis den ikke blev plyndret af udlændinge – kunne bringe dem velfærd, et længere liv, og evnen til at forsvare sig mod deres barbariske fjender.

Når denne beslutsomme og retfærdige kamp fra de arabiske folk mod verdensimperialismen og dens lokale redskaber og lakajer, denne fremvoksende revolution, befrir sig for religionens negative aspekter, som stadig klynger sig til en dominerende position, og som spiller en bremsende rolle og ofte anstifter krige mellem shia, sunni og andre fraktioner, så vil den med sikkerhed ende med de mere end 100 millioner store arabiske folks sejr, og vil markere en ny fase og et nyt kapitel i menneskehedens historie.

Fra ‘Reflections on the Middle East 1958-1983’
Extracts from the political diary.
Tirana 1984.

Netavisen 16. oktober 2001

 

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne