Pakistan på krigens kant

Den pakistanske præsident Pervez Musharreff har accepteret at det forstående angreb på Afghanistan og Talibanstyret også kommer fra Pakistan og siger, at han er indforstået med, at konfrontationer ville finde sted derfra. Det fremgik i går af et interview på BBC -World.

Omfattende demonstrationer har ellers markeret den stærke opposition til Mushareffs alliance med USA., som han har valgt at ignorere. Mushareff har erklæret at det drejer sig om et mindretal i befolkningen på højest 15 pct. (Som om 15 pct. bare var til at overse). Men modstanden mod hans politik er langt bredere – den omfatter et flertal af befolkningen, og er også udbredt i den pakistanske hær, som ifølge Mushareff ikke vil deltage i angrebene på Afghanistan.

Pakistan befinder sig økonomisk i en miserabel tilstand – efter at være blevet mishandlet af det ene korrupte, diktatoriske regime efter det andet, med amerikansk opbakning gennem den kolde krig. Allerede inden den ny politiske situation, der pludselig – til den indiske regerings fortrydelse – igen har gjort Pakistan til USAs nære allierede (og åbnet vejen til USAs internationale hjælpekasser) var der en stærkt stigend politisk utilfredshed med hans regime. Af de 140 millioner indbyggere lever et godt stykke over 30 procent under den officielle fattigdomsgrænse, under eksistensminimum.

Den pakistanske præsident balancerer på afgrundens rand. Faren for borgerkrig udløst af et amerikansk-britisk angreb er reel. På den anden side har USA brugt alle sine pressionsmidler for at få Pakistan til at blive en del af alliancen mod Taliban. Ifølge pakistanske diplomater blev også Pakistan stillet overfor wild west-valget ‘Enten er I med os – eller med terroristerne‘, som det hed i Bush’s TV-udgave. Over for Pakistans ledelse var USA noget mindre diplomatiske: Pakistan fik at vide, at valget stod ‘mellem det 21. århundrede og stenalderen’.
Pakistan valgte at bryde med sine allierede i Afghanistan – og tage de økonomiske ‘belønninger’ fra USA i form af ophævelse af sanktioner og lån fra Verdensbanken og IMF.

Pakistans præsident har lovet en alsidig militær og anden bistand – bortset fra regulær militær deltagelse i interventioen i Afghanistan. Ikke mindst med efterretningsvirksomhed.

På New Labours partikonference i går optrådte Toni Blair som både statsmand og militærleder, som gav Taliban-regimet et ultimatum: Udlever Bin Laden og alle hans folk – eller bliv væltet. Terrorkrigens første mål er at fjerne talibanerne og indsætte et amerikansk lydregime. En koalition af forskellige oppositionelle grupper med en ekskonge og Den Nordlige Alliance, som forsynes med våben af Rusland, blev ligeledes indgået i går.

Den pakistanske præsident er endnu ikke fuldstændig klar til at acceptere ekskongens genindsættelse. Men han er dog klar til at afskrive Taliban og ønsker at man indsætter et styre, ‘der kan forbedre Afghanistans økonomi og sociale tilstand’.

Til spørgsmålet om han frygter en borgerkrig i Pakistan svare præsidenten klart nej, men han håber dog ikke at det bliver nødvendigt at indsætte pakistanske styrker i krigen. Den pakistanske præsident tror og håber ikke, at det bliver en lang krig, sagde han til BBC, men at den amerikanske militære overmagt vil vise sig effektiv i de afghanske ørkener og bjerge.

Mere end 50.000 soldater og 400 fly befinder sig nu i og så nær Afghanistan, at de umiddelbart kan gå i kamp. Der er 29.000 amerikanske og 24.000 britiske soldater, de sidstnævnte fortrinsvis i Oman, hvor de officielt skal tage del i en fælles militærøvelse med Oman. Tilsyneladende skal englænderne efter planerne ikke i særlig stort omfang deltage i operationerne mod Afghanistan. Den amerikanske militære opbygning er bl.a. i Saudiarabien., Kuwait og andre steder i Den persiske Golf, på atolflybasen Diego Garcia, i Uzbekistan og Tadjikistan. Den omfatter også den store flåde af krigsskibe, indbefattet de flydende lufthavne for bombefly.

Det rapporteredes også i går at engelske og amerikanske fly igen, for anden gang indenfor nogle dage, har bombet ‘militære mål’ i Irak. Hundreder af børn dør dagligt som følge af den økonomiske blokade.

På Labourpartiets kongres fortalte Blair, at man også ville nedkaste løbesedler og sætte gang i humanitær hjælp. Et stort FN-nødhjælpsprogram til flygtninge og de 5-8 millioner sultende afghanere er i de sidste dage blevet sat i værk.

Fra nu af vil kun militære blive ofre for den amerikansk-britiske krigsførelse!

Netavisen 3. oktober 2001