USA: Syv ‘terrorstater’

Iran, Irak, Syrien, Libyen, Cuba, Nordkorea og Sudan er de syv stater, USA har anbragt på sin officielle terroriststat-liste fra i år. Sådan er USA’s ‘begrundelse’ for officielt at udpege disse som ‘terrorstater’ – og mulige krigsmål. I amerikansk sprogbrug kaldes de også for ’slyngelstater’.

Hvert år udsender det amerikanske udenrigsministerium en rapport om international terrorisme under titlen Patterns of Global Terrorism. Deri indgår også en oversigt over såkaldt statssponsoreret terrorisme – og en liste over lande, som USA betragter som terroriststøtter. Bemærkelsesværdigt nok optræder Afghanistan ikke på listen.

Her er ordlyden fra dette års rapport om de ’syv terrorstaters’ meritter, begrundelserne for deres særlige status som angrebsmål i USA’s nye krig:

‘Iran, Irak, Syrien, Libyen, Cuba, Nordkorea og Sudan er fortsat de syv regeringer, som den amerikanske udenrigsminister har bestemt som statslige sponsorer af international terrorisme.
Iran vedblev at være den mest aktive statssponsor for terrorisme i 2000. Det sørgede for øget støtte til talrige terrorgrupper, indbefattet det libanesiske Hizbollah, HAMAS, og den palæstinensiske Islamisk Jihad (PIJ), som søger at underminere fredsforhandlingerne ved hjælp af terror.
Irak fortsatte med at være et sikkert ly og støtte for forskellige palæstinensiske grupper, som afviser fredsprocessen, ligesom det leverede baser, våben og beskyttelse til Mujahedin-e-Khalq (MEK), en iransk terroristgrupper, der vender sig imod det nuværende regime i Iran.
Syrien blev ved med at sørge for husly og støtte til adskillige terroristgrupper, hvoraf nogle er imod fredsforhandlingerne i Mellemøsten.
I slutningen af 2000 forsøgte Libyen at rette op på sit internationale image efter udleveringen i 1999 af to libyske mistænkte til rettergang i forbindelse med bombningen af Pan Am 103. (I begyndelsen af 2001 blev en af de mistænkte dømt for mord. Dommerne i sagen fandt, at han handlede ‘for at fremme mål for . . . libyske efterretningstjenester’)
Cuba blev ved med at sørge for ly til adskillige terrorister og flygtninge fra USA og opretholdt forbindelser med statsponsorer og latinamerikanske oprørere.
Nordkorea gav stadig ly til adskillige flykaprere af et fly fra Japan Airlines til Nordkorea i 70erne og opretholdt forbindelser med andre terroristgrupper.
Endelig ydede Sudan stadig ly til medlemmer af al-Qaida, den libaneiske Hizbollah, al-Gama’a al-Islamiyya, det ægyptiske Islamisk Jihad, PIJ og HAMAS, men det har været i gang med en antiterrorisme-dialog med USA siden midten af 2000.’

Dette er altså den officielle ‘begrundelse’ for stempling som ‘terrorstat’ og ‘terrorsponsor’, for sanktioner – og mulig krig. Det er værd at notere sig, at grupper, der vender sig mod den amerikansk-sponsorererde ‘fredsproces’ i Mellemøsten, har en fremtrædende placering.

Bemærkelsesværdigt nok har det amerikanske udenrigsministerium ikke Israel med på listen over terrorstater – selvom det huser to terroristgrupper, der optræder på den officielle amerikanske liste over terroristorganisationer (Kahane-grupperne – med mange navne). De er officielt forbudt i Israel, som alligevel giver dem husly – trods dets ellers så efterrettelige efterretningstjeneste. Den anden hovedleverandør af husly til Kahaneterroristerne er – USA.

Den omtalte iranske gruppe Mujahedin-E-Khalq er den gruppe, som Det konservative Folkeparti og dets udenrigsordfører Per Stig Møller plejer forbindelse med og støtter – og som partiet samtidig kræver forbudt på en liste over 49 organisationer, det har opstillet.

Den 28. september i år ophævede FNs sikkerhedsråd de sanktioner mod Sudan, der indførtes i 1996 for at få Sudan til at udlevere tre mistænkte i forbindelse med et mordforsøg på den ægyptiske præsident Hosni Mubarak, efter at Sudan havde tiltrådt FNs antiterrorkonventioner. 14 stemte for ophævelse, mens USA undlod.

USA opererer med begrebet statssponsoreret terror – men ikke med begrebet statsterror: En statsmagts anvendelse af terroristiske midler overfor sit eget eller andre landes befolkning i strid med internationale konventioner. Det er forståeligt: Både USA og Israel ville stå øverst på en sådan liste – med Putins Rusland, der fører terrorkrig i Tjetjenien, på endnu en af de forreste pladser.

Kilde:
Overblik over statssponsoreret terrorisme Engelsk
Fra Patterns of Global Terrorism 2000 US Department of State

Netavisen 29. september 2001