‘USA har en klokkeklar forpligtelse til at løse striden med Afghanistan på fredelig vis’

Stadig flere internationalt anerkendte jurister protesterer nu mod, at USA vil følge terrorbombningerne i New York og Washington op med en krig. Det er i skærende modstrid med international ret.
Som Michael Ratner, vicepræsident for det amerikanske Center for Forfatningsmæssige Rettigheder, siger:
– USA skulle behandle begivenhederne den 11. september som kriminelle handlinger, undersøge og retsforfølge de skyldige – og gøre det med støtte fra FNs sikkerhedsråd.

Men hvordan kunne USA optræde i overensstemmelse med international ret? William Schabas er en førende international retsekspert og direktør for Det Irske Menneskerettighedscenter i Galway. Han siger:
– Moderne demokratier har fuldt tilstrækkelige retssystemer til at tage sig af terrorister. Vi opsporer dem, fanger dem, bringer dem for retten og tildeler dem en passende straf. Det er hvad USA og UK gjorde med de ansvarlige for Lockerbie og for ambassadebombingerne i Nairobi og Daar es Salaam.

Francis Boyle er en anden ekspert i international lov og professor ved University of Illinois. Han påpeger, at USA er forpligtet til at løse sagen i overensstemmelse med international ret:
– USA har en klokkeklar forpligtelse til at løse striden med Afghanistan på fredelig vis, som det er fastlagt i FN-traktatens Artikel 2(3) og Artikel 33 . . . Tilsvarende må denne strid løses ved at påkalde Montreal Sabotagekonventionen fra 1961 og FNs Internationale Konvention for Forhindring af Terrorbombninger fra 1997. Derudover bør USA tilbyde at overdrage hele denne strid med Afghanistan til Den Internationale Domstol i Haag (Verdensdomstolen).

Der er med andre ord hverken brug for amerikansk krig (i strid med international ret) eller internationale koalitioner til krig mod terrorisme under amerikansk ledelse eller, som mange har foreslået, i FN-regi. Det er overflødigt for at kunne behandle terrorbombningen i USA. Både lovgivningen, apparatet til at sikre pågribelse og retsapparatet til at behandle sagen findes allerede. Det er et spørgsmål om vilje – om hvilken politik, der fastlægges. I dette tilfælde en politik for fred – eller en politik for krig.

Superhøgen og vicekrigsminister Poul Wolfowitz var ifølge de internationale nyhedsbureauer ikke i stand til at fremlægge nyt materiale mod Osama Bin Laden på NATO-forsvarsministermødet i forgårs. Hvilke krav stilles der til bevisførelse i sådanne sager. Ovennævnte Michael Ratner siger:
– USA mangler endnu at fremlægge overbevisende bevis for, at Bin Laden var indblandet i angrebene den 11. september. Uden sådant bevis er det usandsynligt at Afghanistan vil gå med til hans udlevering . . . Før der anvendes magt må sådant bevismateriale helt sikkert fremlægges offentligt og kendsgerningerne bedømmes minutiøst af Sikkerhedsrådet. Ellers kan USA udløse militærangreb uden grundlag, i stil med hvad det gjorde med angrebet på en medicinalfabrik i Sudan.

Professor Quigley, ekspert i international ret, Ohio State University, siger:
– Det er almindelig international praksis, at man præsenterer noget bevismateriale, før man forlanger udlevering af en person, der anklages for forbrydelser. Så det er ikke urimeligt af Taliban at ville se beviserne. Selvom Taliban kender til eksistensen af lejre, så er det ikke nogen indikation for at Bin Laden har et kriminelt ansvar for nogen bestemt handling.’

Som det fremgår fremhæver William Schabas – som også talrige andre jurister i USA og EU-landene, Danmark indbefattet – at der ikke er behov for nye særlige terrorlovgivninger eller bestemmelser. Fuldt tilstrækkelige bestemmelse og retslige handlingsmuligheder findes allerede i de nationale lovgivninger og i en hel stribe af FN-konventioner. I Danmark og i mange andre EU-lande har der rejst sig en skarp kritik af EU’s terrorlovgivning, der nu forceres gennem de påkrævede procedurer. Allerede ved folketingets åbning vil Nyrup-regeringen fremlægge en særlig ‘terrorpakke’. Hele det internationale hastværk er i realiteten et påskud fra reaktionens side for krig og for at underminere de demokratiske rettigheder.

Bilag:
Nogle FN-konventioner om terrorisme
UNDP Engelsk

Netavisen 28. september 2001