Krigens tale

Det er ‘De Fem Store’ rustningsfabrikanter, heriblandt Lockheed-Martin, Boeing og Partheon, og den mægtige amerikanske olie- og energiindustri, som har indgået den alliance, der nu udnytter angrebet på USA til at udløse en langvarig og profitabel krig (som Bush kalder ‘krig mod terrorisme), og hvis første mål er Afghanistan og Taliban-regimet, og det næste kan være et hvilket som helst andet land, som ikke slutter op om den amerikanske politik for verdensherredømme, som aldrig har været grovere eller mere fræk end i dag.

Lederen for verdens eneste politiske, økonomiske og militære supermagt spillede med musklerne, så man hørte skeletterne rasle. Til stede var våbenbroderen fra Storbritannien, den trofaste udsending Tony Blair. Den tredje partner i den tætsluttede koalition, der nu driver verden ind i en ny blodig tid, slagteren Ariel Sharon, var ikke inviteret – af diplomatiske grunde. Hans ånd svævede imildertid over vandene.

Bushs tale til nationen i kongressen og hans krigserklæring til alle, der ikke tilslutter sig den globale amerikanske krigsførelse, blev modtaget med en demonstration af enighed, Goebbels og Riefenstahl ikke kunne have iscenesat bedre.

Verden fik set, at der kun eksisterer ét parti i USA, selvom, det har to navne: imperialismens og monopolkapitalens parti. Krigens og den amerikanske stormagtschauvinismes parti.

Bush gjorde det klart, at den kommende krig er USA’s krig – og at han afviser en fælles og koordineret anti-terror-indsats f.eks. gennem FN. Der er USA’s verden, og dem, der er med, af den ene eller anden grund – og resten er pr. definition ’slyngelstater’ og ‘terrorbeskyttere’. De mange appeller fra en lang række lande og ledere, der er mere eller mindre venskabeligt indstillet over for USA, om en fælles ikke krig – men kamp, eller kampagne – mod international terrorisme, er faldet for døve øren. Bush nævnte ikke engang sin globale koalition mod terror – for den er reelt ikke eksisterende.

Det isolerede Talibanregime, som USA selv i sidste ende er ansvarlig for, og Osama bin Laden og hans Al Queda-organisation, som USA finansierede og udstyrede og kaldte ‘frihedskæmpere’ i 80erne under den sovjetiske besættelse af Afghanistan, var det første mål. Han gav Taliban et ultimatum: Udlever bin Laden øjeblikkeligt, udleverer hans organisation og lad USA få uhindret adgang til hele Afghanistan – eller del skæbne med ham. Samtidig med at han afsikrede atompistolen.

Krigen i Afghanistan er garanteret. Det krigshærgede land, som er ramt af tørke og hungersnød, som vil slå millioner ihjel af sig selv, hvis nødhjælpen fra Pakistan ikke fortsætter. En fjerde el af de 25 millioner afghanere er hårdt truet. Bush har allerede beordret Pakistan til at indstille nødhjælpen – og dømt hundredtusinder til døden. Der er tre millioner interne flygtninge i Afghanistan, der ikke kan slippe nogen steder hen – og hvoraf mange uundgåeligt vil blive ofre for den amerikanske krigsførelse.

Et første krigsmål er indsættelsen af et amerikansk lydregime i Kabul – og kontrollen med det potentielt rige Afghanistan med betydelige mineralressourcer og en vigtig placering i forhold til oliereserverne ved Det Kaspiske Hav, som endnu skjult for verden er opført på det amerikanske menukort.

Men Afghanistan er kun en begyndelse. Med terrorbekæmpelse som påskud vil USA direkte og skjult, med alle midler, økonomiske, diplomatiske, militære, hemmelige operationer, og med brug af alle våbentyper og våbendiscipliner, have lov til at operere i 60 lande – angiveligt for at knuse hver eneste terroristcelle og hver eneste kim til en sådan.
Da det er den amerikanske politik, indbefattet dens konstante krige og dens hensynsløse udplyndring af lande og kontinenter, der er den væsentligste baggrund for terrorisme, kan det garanteres, at en forstærkelse af den i form af terrorkrig, vil skabe masser af nye ‘terrorister’.

Bush nævnte specielt Ægypten, Saudiarabien og Jordan som terrorreder, hvor USA vil gøre kål på islamiske ekstremistiske fundamentalister – fordi de truer med at vælte hans korrupte allierede i disse lande. Selvom Israel og Palæstina ikke blev direkte nævnt var der dårligt nyt for palæstinenserne: De vil blive udleveret til Sharons ‘nåde’, og USA vil bistå Sharon.

Den ‘internationale terrorisme’ er arvtager til alle det 20. århundredes onde ideologier: fascisme, nazisme og totalitarisme, erklærede Bush. Af diplomatiske hensyn over for bl.a. Kina, der stadig kaldre sig kommunistisk brugte han ikke dette ord. ‘Det 21. århundredes første krig’ er således en forlængelse af det 20. århundredes – og angiveligt frihedens og demokratiets kamp mod totalitarianismen. Det er også ‘civilisationens kamp mod barbariet’. Og simpelthen ‘de godes kamp mod de onde’.
‘Gud er ikke neutral’, erklærede Bush.

Krigshøvdingen i Det Hvide Hus har talt.

Netavisen 21. september 2001

. .