Amerikanske stemmer mod USA’s krig

Krigshysteri og superpatriotisme er pisket op i enormt omfang i USA efter bombningerne den 11. september. Det er den del af krigsforberedelserne – og bruges i medierne til at fremstille det, som om hele den amerikanske befolkning slutter op om det enorme militære gengældelses- og hævntogt, Bush-regeringen lægger op til.
Det er imidlertid et falsk billede. Den amerikanske befolkning bliver spændt for de mest rabiate regeringskredses krigsvogn – uden at blive præsenteret for omkostninger, konsekvenser eller præcise krigsmål. De tragiske begivenheder udnyttes til en følelsesporno af gigantisk format, der skal narre til en opbakning bag et krigstogt, som i virkeligheden har været forberedt inden angrebet på WTC og Pentagon.

Før dette befandt Bush-regeringen sig allerede i en politisk krise, med lav og hurtigt svindende opbakning. Som bekendt fik Bush færre stemmer end demokraten Al Gore ved præsidentvalget, og den økonomiske krise med fyringer af over en million amerikanere i den tid, han har været præsident, har ikke øget hans popularitet.
Angrebene den 11. september er blevet udnyttet maksimalt til at sikre ham opbakning bag hans ultrareaktionære kurs, der indenrigspolitisk omfatter beskæringer af det såkaldte social security system og barske beskæringer af de borgerlige rettigheder med øgede beføjelser til militær, politi og efterretningstjenester.

Bl.a. har den amerikanske regering øjeblikkeligt udvidet politiets mulighed for at tilbageholdte mistænkte på ubestemt tid. Før skulle folk løslades efter et døgn, medmindre der rejstes tiltale. Nu er grænsen udvidet til 48 timer – med yderligere forlængelse i ‘en yd4erlige rimelig periode’, som det hedder, under en national krise eller andre usædvanlige omstændigheder – som dem USA nu befinder sig i. Justitsminister John Ashcroft har samtidig fremlagt et lovforslag, der giver mulighed for at holde udlændinge indespærret, hvis de mistænkes for forbindelse med terrorister. De skal også kunne udvides uden forudgående prøve for retten. EU-kommissionens forslag til fælles terrorlovgivning er en tilnærmelse til de i forvejen skrappe amerikanske bestemmelser.

Men det amerikanske folk er ikke blodtørstigt, som billederne fra de hyperpatriotiske manifestationer eller de grove racistiske overfald mod muslimer, arabere og asiater, som blev udløst efter bombningerne, kunne give indtryk af. Det er reaktionen, som fisker i oprørte vande.

Med udsigten til brug af atomvåben og amerikanernes inddragelse i en langvarig krig, beskæring af demokratiske rettigheder og sociale nedskæringer rejser flere og flere sig imod denne kurs.
Her er nogle stemmer mod krigen, hentet fra det progressive Institute for Public Accuracy (IPI), der prøver at korrigere de monopolstyrede mediers fortegnede verdensbillede en smule.

Jay Truman voksede op i det sydlige Utah, hvor han så paddehatteskyerne løfte sig fra prøvesprængningerne i Nevada og er direktør for organisationen Downwinders og en af USA’s mest fremtrædende autoriteter vedrørende atompolitik. Han siger:
‘Rumsfeld nægtede at svare på, hvorvidt USA udelukker anvendelsen af atomvåben. Hans viceminister Paul Wolfowitz har erklæret, at Pentagon er rede til at gøre brug af ‘en meget stor hammer’. Regeringen kan tænkes at gå efter at bruge jordgennembrydende atomvåben, som de allerede planlagde at afprøve. I modsætning til regeringens påstand om, at disse våben næsten er kirurgisk ‘rene’, er disse våben utroligt ‘beskidte’. I selve værket vil de producere en betydelig mængde intensiv lokal stråling og et massivt radioaktivt nedfald i hundreder af kilometers omkreds, som prøver med tilsvarende kraterdannende opfindelser i Nevada allerede har vist.’
www.downwinders.org

William Hartung, forsker ved World Policy Institute og medforfatter til bogen ‘Mod en ny holdning til atomvåben. Bush-regeringens udfordringer’ og ‘Det filtrede spind: Lanceringen af missilskjoldet 1994-2000’ siger:
‘Det ser klart ud til at disse angreb udnyttes som en undskyldning af militæret og den politiske højrefløj til at fremdrage alle deres yndlingsprojekter . . . og betegne dem som ‘anti-terror’. I den ‘nationale enheds’ navn har demokraterne for det meste givet efter og givet præsidenten alt hvad han har bedt om på det militære og efterretningsmæssige område – – det kan næppe kaldes et guldrandet eksempel på fungerende demokrati. Ekstrabevillingen til Pentagon på 20 milliarder dollars blev blåstemplet uden debat, og tilmed uden en redegørelse for, hvordan pengene skulle bruges. Før denne forøgelse var vores militærbudget allerede på 343 mia. dollars – på niveau med Den kolde Krig.’
www.worldpolicy.org/projects/arms

Robert Jensen, forfatter til bogen ‘Writing Dissent’, som er på trapperne, og assisterende professor ved University of Texas, Austin, er en af de aktivister, der deltager i de nationale fredsforsamlinger, som planlægges over hele USA fra på søndag. Han siger:
‘Modstanden mod de hyper-aggressive amerikanske planer bliver stærkere. På fem dage har jeg modtaget 1200 personlige e-mails og opringninger i forbindelse med mine skriverier mod krigen, og de opfordrer alle Bush-regeringen til at droppe sin krigeriske plan. Hovedparten af disse mennesker er dybt skræmte over, hvad det er USA planlægger og desperate efter en løsning, der er baseret på retfærdighed, og ikke gengældelse og magtpolitik. Opfattelsen af, at alle amerikanere er blodtørstige, passer simpelthen ikke.
www.nowarcollective.com
www.commondreams.org

Se også appellen ‘Fred med retfærdighed’ (engelsk) – der opfordrer til at gøre søndag den 23. september til en national dag med manifestationer for ‘Fred med retfærdighed’

As’ad Abukhali, assisterende professor i politik ved California State University, Stanislaus, lærer ved centret for mellemøststudier ved University of California, Berkeley, samt forfatter til ‘Islam og studiet af Centralasien’, siger:
‘Hvad der læres om islam her er ikke særligt oplysende, nøjagtig som kristen teologi ikke er den rigtige ramme til at forklare en David Koresh (sektlederen fra Waco, Texas). Ikke-religiøse politiske faktorer er på spil . .. Der er hen ved tre millioner flygtninge i Afghanistan og de er helt basalt tvunget til at blive der, mens de risikerer at blive bombet. Det afghanske folk samlet på trods af deres etniske forskelle historisk altid mod udenlandske aggressorer. Det afghanske folk og de øvrige muslimer ville anse enhver afstraffelse af landet og folket som unfair og uretfærdig. Når det kommer til sykket kom Taliban ikke til magten ved frie valg, men blev landet påtvunget takket være direkte pakistansk militær og efterretningsmæssig bistand, og med USA’s implicitte godkendelse.’

Se også:
‘Vi er nærmere et atomangreb end nogensinde før under den kolde krig’
Netavisen 20.09.01
Institute for Public Accuracy IPA

Netavisen 20. september 2001