§ 20 eller Unionsforfatning

KP-Netkronik 8. september 2001

Den danske grundlovs § 20 lyder sådan:

Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

Det er en meget ubehagelig paragraf for tilhængerne af Den Europæiske Union og af den kommende unionsforfatning, som regeringen med Mogens Lykketofts EU-tale i sidste måned har tilsluttet sig. Også de øvrige EU-partier går ind for den forfatningsproces, som blev besluttet med Nicetraktaten, og som skal føre til en grundlov for forbundsstat EU i 2004. Af nogle åbent kaldet en forfatning, af andre en ‘grundtraktat’ – men betegnelsen er ligegyldig: hvad der arbejdes på er Unionens og Unionsstatens grundlov. Hverken mere eller mindre.

Den snærende paragraf

Prøv lige at læse § 20 igen:
Den stiller fuldstændig klart den danske grundlov over enhver ‘mellemstatslig aftale’.
Den kræver at ‘mellemstatslige aftaler’, der overdrager beføjelser (suverænitet) til internationale organismer, sker 1. ved lov og 2. i nærmere bestemt omfang – altså defineres præcist.
Den åbner mulighed for folkeafstemninger i suverænitetsspørgsmål.

Det bør være indlysende klart, hvorfor den danske EU-lobby arbejder på højtryk og med udfoldelse af alle de store midler, der står til dens rådighed, på at få denne paragraf neutraliseret og fjernet!
Selve EU-medlemsskabet af en traktatfæstet ‘stadig snævrere union’ er tvivlsomt ifølge grundloven.
Talløse rettigheder og beføjelser er overdraget til Unionen i et ikke ‘nærmere bestemt omfang’ og i strid med grundloven.
Og denne paragraf har banet vejen for en række folkeafstemninger, hvoraf tilhængerne har tabt både den om Maastricht-traktaten og den om euro og ØMU. Derfor blev der ikke stemt om Nice – i strid med grundloven. Og derfor frygter tilhængerne af unionen og dens kommende forfatning, at en folkeafstemning vil føre til et nyt nederlag.
Deres konklusion er selvfølgelig, at den snærende § 20 skal væk.

I sidste måned fremlagde unionsforbundet Dansk Metal et udkast til en ny grundlov for Danmark, der fjerner § 20, udarbejdet af to juriske professorer og unionstilhængere. Nu melder flere endnu sig på banen – for at få den væk, og for at give unionen en grundlov ‘med et dansk stempel’. Det er både traditionelle Unionstilhængere og traditionelle modstandere, akkompagneret af snak om et ‘nyt nationalt kompromis’ som efter Maastricht-aftalens fald.

‘Selvbestemmelsen fosser ud’

‘Den nationale selvbestemmelse fosser ud af Danmark, uden at politikerne vælgerne har kontrol over situationen, advarer EU-eksperter’, skrev Jyllands-Posten på sin forsiden 7. september.
Denne overraskende melding fra unionstilhængerside i en rabiat unionsavis bør får alle EU-modstandere til at være på vagt.

EU-modstanden har hele tiden sagt, at folketinget i stadig større omfang er blevet reduceret til et ekspeditionskontor for Bruxelles. Den er blevet til et amtsråd i Unionsstaten – magten er overført til Unionen. Det er altid vredt, højlydt og massivt blevet benægtet. Men hør bare nu:

“Der sker ingenting i folketinget i dag, fordi magten er blevet flyttet. Se på valgkampen, som næsten udelukkende handler om lokale ting som børn, ældrepleje og boliger. Vi hører ikke noget om arbejdsmiljø, miljø, naturbeskyttelse eller handelspolitik, fordi det er områder, hvor danske politikere ikke længere bestemmer” (Unionstilhænger advokat Karen Dyekjær-Hansen, J-P 7.09)

“Politikerne vil gerne overbevise vælgerne om, at det er vigtigt at stemme på dem. De vil ikke kunne love noget, hvis de fortæller vælgerne, at beslutningerne er flyttet ned i Bruxelles. Det er svært at love noget på internationalt niveau. Tilbage i dansk politik er kun de helt basale ting”. (Unionstilhænger og EU-forsker Marlene Wind, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, J-P 7.09).

‘Selvom 80 pct. af de love, der vedtages af Folketinget, udspringer fra EU-direktiver, er der en stigende del af EU-reglerne, der har betydning for hverdagen i Danmark, som aldrig behandles i Folketinget. De udstedes som forordninger af EU-kommissionen og har direkte retsvirkning i hele EU’. (Jyllands-Posten i artiklen ‘Eksperter: Politikere skjuler EU’s indflydelse’ 7.09).

‘EU ligner mere en stat og en føderation end politikerne vil være ved. Hvis man påstår, at EU bare er et rent mellemstatsligt samarbejde, er det det værste vrøvl, der er sagt i Danmarkshistorien’. (Marlene Wind, sst. 7.09)

Nej, nej nej …:
EU-tilhængerne er ikke kommet på bedre tanker, og aflægger offentlig selvkritik for løgn og bedrag gennem 30 år for at slutte sig til unionsmodstanden for at rette op på de enorme skader, deres virksomhed (som Jyllands-Posten, hvis avisen var en smule konsekvent, ville kalde ‘landsforræderisk’) har forøvet. Hensigten er at gøre grundlovsbruddene lovlige. Deres konklusion er selvfølgelig, at den snærende § 20 skal væk:

‘I dag er det grundlovens paragraf 20, der værner om Danmarks nationale suverænitet og selvbestemmelse . . . (Den) har en snæver definition af den nationale suverænitet og er i realiteten ikke tidssvarende for det EU-samarbejde, der finder sted i dag.’ (J-P 7.09)
En ny overordnet EU-grundlov, en ny og ‘tidssvarende’ dansk forfatning uden den snævre § 20. Fuldt medlemskab. Ikke flere forbehold. Og ikke flere folkeafstemninger.

På sporet af et nyt ‘nationalt kompromis’

Hvordan skal et nyt ‘nationalt kompromis’, som SFs Holger K. Nielsen har efterlyst, så skrues sammen? Og hvem skal være med?
Socialdemokratiet er på banen til det første med et dristigt initiativ, som umiddelbart har fået tilslutning fra De konservative og SF:
“Danske synspunkter kommer stærkere på banen, hvis vi selv kommer med skitsen til en ny grundtraktat,” siger formanden for Folketingets EU-udvalg, socialdemokraten Claus Larsen-Jensen til den ny ugeavis weekend-nu:
“Målet om en stadig snævrere union skaber frygt for en glidebane, hvor Danmark hele tiden afgiver ny suverænitet. Vi skal præcisere, at EU er et frivilligt samarbejde mellem selvstændige nationer”.

Danmark skal altså lave sit eget udkast til en grundtraktat, som de svorne forbundsstatstilhængere Tyskland og Frankrig o.s.v. skal tilslutte sig. En reel forbundsstat med alle forbundsstatens institutioner – men befriet for forpligtelsen til ‘stadig snævrere union’ (som bliver overflødig) og fremstillet som et ‘frivilligt samarbejde mellem selvstændige nationer’ – altså ved at indskrive ‘det værste vrøvl, der er sagt i Danmarkshistorien’ i EU’s og Danmarks overordnede grundlov.

Forslaget hilses med tilfredshed af SF-formand Holger K. Nielsen, skriver weekend-nu. Han håber, at der i løbet af næste år kan skabes bred politisk enighed om et dansk udspil. Også den konservative Lene Espersen støtter ideen om et selvstændigt dansk traktat-udspil, der fjerner målet om “en stadig snævrere union”.
Stort set alle partier har – med Fogh Rasmussens Venstre i spidsen – erklæret sig for, at der laves et ‘kompetancekatalog’, der definerer hvad der hører under EU og hvad der hører under delstaterne. Det er også en del af den officielle forfatningsproces, som EU-Kommissionen har sat i gang efter Nice-traktatens vedtagelse.

National brobygning . . .

Og hvem skal så være med til det ny nationale kompromis – udover unionstilhængerpartierne og SF. Ikke den konsekvente danske modstand af EU, som slås for dansk udtræden (og for en dansk grundlov). EU-modstanderne skal isoleres – og evigt dansk medlemskab af forbundsstat EU garanteres, så godt man nu kan.
SFs upålidelighed som unionsmodstanderparti er for velkendt for befolkningen. Derfor har man brug for ‘unionsmodstandere’ med større troværdighed til projektet. Som f.eks. Jens-Peter Bonde og Junibevægelsen!
(Det er da løgn: de siger da Nej til denne nye rævekage, vil de fleste EU-modstandere sige).
Det er ikke løgn: Bonde og Junibevægelsen er parat og villig:

“Der er brug for et kompetence-katalog, som klart skal definere, hvad der hører under det danske Folketing – og hvilke sager, der løses bedst i EU-systemet. Her er vi for en gangs skyld enige med partiet Venstre, der har foreslået det samme,” siger Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen til EU-Observer.
“Om man kalder det en søjle-opdeling mellem medlems-landenes parlamenter og EU, et kompetence-katalog eller noget helt tredje, er lige meget.
Det afgørende er, at regeringen melder klart ud om hvilke politiske sager, der bør føres tilbage til landene – og hvilke der bedst løses i fællesskab. På den måde vil regeringen og de borgerlige partier kunne bygge den bro, de taler så meget om, til de danske EU-modstandere,”
siger Jens-Peter Bonde.

Jens-Peter Bonde er nøjagtig lige så meget unionsmodstander som Holger K. Nielsen er det: Han vil acceptere et EU med forfatning, militær, politi o.s.v. som også Unionspartierne og SF vil det. Mod at reducere forbundsstatens altomfattende indgriben en smule – og øge den nationale kompetence og de nationale parlamenters indflydelse tilsvarende.
Større er hans og Junibevægelsens ‘unionsmodstand’ altså ikke. Junibevægelsen vil godt være med til aktivt at udvikle og indgå i den ‘brede politisk enighed om et dansk udspil’, som Holger K. Nielsen drømmer om.
Junibevægelsen satser sin fremtid på ‘brobygningen’ mellem unionstilhængere og erklærede unionsmodstandere.

. . . er ikke mulig

Arbejderpartiet Kommunisterne og Kommunistisk Politik har gentagne gange advaret den danske EU-modstand om, at et nyt stort nationalt forræderi er under opsejling. Det er nu ved at få kød og blod.
Og vi siger lige ud til Holger K. Nielsen og SF og til Jens-Peter Bonde og Junibevægelsen:
Det er ikke muligt at bygge bro mellem unionstilhængerne og unionsmodstanderne. For det er i sidste ende ikke muligt at ‘bygge bro’ mellem modsatrettede klasseinteresser. Den europæiske Union er – uanset i hvilken skikkelse, mere eller mindre ‘slanket’, og uanset hvilke urealistiske utopier om et forandret EU, der kan udspekuleres – monopolkapitalens projekt og den europæiske storkapitals og deres politikeres drøm om at skabe en ny global imperialistisk supermagt.
Den har udviklet sig og vil fortsat udvikle sig på de europæiske arbejderes, de europæiske folks og verdens øvrige arbejdendes og undertrykte landes bekostning.
Holger K. Nielsens og Bondes ‘nationale brobygning’ kan derfor ikke blive andet end et nyt nationalt forræderi, et forræderi mod både de nationale interesser og de arbejdendes basale interesser. En sådan bro vil aldrig kunne blive skabt, og brobygningen vil aldrig holde.

Den europæiske Union er i krise. Efter Nice-traktaten kører den videre mod en forfatning – som arbejderne og folkene ikke vil have. De danske EU-tilhængere bliver mere og mere desperate i deres manøvrer – og søger nu hjælp fra den traditionelle unionsmodstand.
Den limpind hopper det store flertal aldrig på!

Se også
Tema: UNIONSFORFATNINGEN OG DANMARK

KP-Netkronik 8. september 2001