Fremtid i velfærd

Leden ved privatisering og forringelse af den offentlige sektor er voldsom. SiDs forbundsledelse forsøger nu at komme det betrængte Socialdemokrati til undsætning med et forslag om en tænkepause i den fortsatte privatiseringsbølge.
De ældre misrøgtes og ydmyges. Daginstitutioner i flere af landets kommuner er overladt til ISS. Det er sundhedsfarligt at blive indlagt på hospitaler. De offentlige transportmidler – som ikke længere er offentligt ejet – kører som vinden blæser. I takt med forringelserne er der indført brugerbetaling på en lang række områder.
De eneste offentlige områder, der ikke bliver berørt er magthavernes væsentlige redskaber, eksempelvis deres undertrykkelsesapparat: Militær og politi. Magthavernes økonomiske omfordelingsredskab, skattevæsenet, får omlagt ressourcerne, så menigmands fradragsmuligheder bliver “forenklet” (læs: reduceret), mens der ikke er tid til at kontrollere monopolernes regnskaber.
Privatiseringen har voldsom social slagside. De rige har adgang til privathospitaler, privatskoler osv. Arbejdende og arbejdsløse er hensat til en offentlig misrøgt på alle felter.
Den etablerede socialdemokratiske fagbevægelse har bistået denne udvikling med argumentet, at det er sundt med konkurrence. Det sunde ved konkurrencen er altid blevet aflæst på bundlinien af regnskaberne. Profitten ved driften er det afgørende, og konsekvensen har brugerne og de ansatte betalt.
Leden ved privatisering og forringelse af den offentlige sektor i al almindelighed er voldsom. Skruen har fået nogle ekstra omdrejninger under de sidste ni års regering. SiDs forbundsledelse forsøger nu at komme det betrængte Socialdemokrati til undsætning med et forslag om en tænkepause i den fortsatte privatiseringsbølge.

Redningsplanken, udarbejdet som en rapport, bærer titlen: “Fremtid i velfærd”. Rapporten tager afstand fra Venstres åbenlyse liberaliseringspoltik uden at nævne de sidste ni års regeringstiltag. For at understrege det uhyggelige for brugere af og ansatte i det offentlige har SiD suppleret rapporten med et uddybet kompendium om konsekvenserne fra privatisering i New Zealand. Hvorfor SiD har fundet det nødvendigt at foretage en ½ jordomrejse for at understøtte grusomhederne, står hen i det uvisse; men måske det hænger sammen med, at den lokale andedam stinker nok i forvejen.
Nyrup har sat privatiseringsrekord i sine 9 år. Det er her, at 49% af Post Danmarks aktier er solgt fra, at DSB-Gods er privatiseret. Det var socialdemokratiske trafikministre, der kørte Combus i sænk, og solgte selskabet for én krone til det britiske monopolselskab Arriva osv. osv.
Der var i Schlüters regeringstid i 80´erne, at bølgen tog fart i tråd med EFs almindelige strategi og diktater. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at fagbevægelsens ledere gav modstanderne begrænset mæle. Det er også et faktum, at de samme ledere – efter Nyrup var trådt til – stak kniven i ryggen på deres medlemmer, når de konfliktede for arbejdsplads og -forhold. Rengøringsdamerne på Rigshospitalet kan huske det. RiBuschaufførerne og den omfangsrige solidaritetsbevægelse kan huske det.

Fremtid i velfærd tager sit afsæt i, at vi har lige adgang til uddannelse, lægehjælp – alle samfundets ydelser:
“Den lige adgang er et fundamentalt element ved den danske model, og det ligger dybt i danskernes bevidsthed, at sådan ønsker de det fremover”.
SiD har så enestående ret i, at ønsket, behovet og kravet er, at sådan skal det være.
Forbundet har lige så uret i, at det er den danske model. Den er afskaffet. Der eksisterer ingen lige adgang.
Fagbevægelsens ledere har faktisk egenhændigt spillet en afgørende rolle for at undergrave den lige ret til en værdig alderdom. Gennem de sidste 15 år har de ihærdigt arbejdet på opbygningen af arbejdsmarkedspensioner, hvis formuer de selv er med til at administrere og profitere af. Det er blot et faktum, at de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere derved er overladt til en alderdom i yderste nød.

SiD spiller med deres forslag til en tænkepause forbundets sædvanlige rolle, som venstresocialdemokrater, der skal give ustabile vælgere i og omkring arbejderklassen et alibi for igen at stemme på Nyrup & Co. Den snarlige forbundskongres vil blive i samme sags tjeneste. Men det er for tykt.
En tænkepause få måneder før Nyrup er tvunget til at udskrive valg har til formål at gi´ Socialdemokratiet fire år mere; men det vil ikke løse elendighederne. Det vil Venstre og de åbent borgerlige heller ikke.
Det er op til arbejderklassens solidaritet og kampvilje i hele dens bredde at via protester, aktioner og enhed at gøre op med privatiseringsbølgen.

fj


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater