Asocial unionspolitik

Nyrup-regeringen er trådt i profil med de seneste store udspil: Forslag til Finanslov 2002 og Mogens Lykketofts udspil til EU-politik. Det er ikke bare valgoplæg. De to store oplæg afspejler samtidig regeringen politiske platform – der bag alle salgsfraserne bedst kan opsummeres med to ord: Asocial Unionspolitik.
Med forslag til Finanslov 2002 forsættes klapjagten på arbejderklassen. Det er kernen i regeringens udspil til et EU-dikteret statsbudget. Ligesom det er kernen i finanslovsforslagene fra Fogh Rasmussen, Venstre og dets allierede.
Kun på et punkt vil regeringen lade de offentlige udgifter sprænge nedskæringsrammen. Regningen for det danske formandskab for EU næste år lyder på en halv milliard kr. Det almindelige bidrag til EU-kassen sættes desuden op med 1,5 mia. kr.
Finanslov 2002 indeholder ingen bremseklodser for de forsatte privatiserings- og udliciteringsskandaler. Tværtimod. Med den fortsatte udsultning af den offentlige sektor åbnes en ladeport for skinforhandlinger om borgernes “frie valg” mellem en sølle offentlig ydelse eller dyr privat service. Fremtidens såkaldte ‘holdbare velfærd’ afhænger af, hvor holdbar pengepungen og kassekreditten er.
Regeringen vil have alle forbedringer kontant afregnet med tilsvarende nedskæringer. Det er et udtryk for at finanslovens store omfordeling fra de fattige og arbejderklassen til rige må der ikke pilles ved.

Man har travlt med at skjule, at den økonomiske krise i EURO-land og globalt også rammer Danmark. Travlt med at sælge de nye angreb i finansloven og den kommende arbejdsmarkedsreform under falsk dække af ‘mangel på arbejdskraft’.Hvorfor? Fordi den virkelige plan er at udskifte, hvad der er tilbage af “dyr” arbejdskraft på normale kollektive løn- og arbejdsforhold, med en langt billigere og mere fleksibel arbejdsstyrke. Dansk erhvervsliv og unionsmonopolerne skal have styrket deres profit også i en lavkonjunktur og i den skærpede globale konkurrence.
Derfor skal jagten på de arbejdsløse, de aktiverede, efterlønnerne, førtidspensionisterne, de syge og nedslidte have en tand til. Endnu flere skal tvinges til at arbejde langt under gældende overenskomster. Det såkaldte “rummelige arbejdsmarked” rummer ikke bare pyntede arbejdsløshedstal og tragiske menneskeskæbner. Det rummer statsdirigeret tvangsarbejde og udnyttelse, og betyder en drastisk nedgang i levevilkår for stadig større dele af arbejderklassen.
Finanslovsforslagets budget viser, at staten sparer en halv mia. kr. på syge og arbejdsløse i 2002, men nægter at give en ekstra krone ud på reel uddannelse eller forbedringer til de hundredtusinder mennesker, det berører. Regeringen har afsat en lille pulje, hvor samfundets svageste kan konkurrere med områder som IT-forskning om en håndfuld penge. Det er peanuts på jorden.

Med Lykketofts tale om dansk EU-politik har regeringen gjort det klart, at de støtter den kommende Unionsforfatning i 2004. Og lige så klart, at de prøver at undgå at udskrive en folkeafstemning om Unionsstaten. For at udgå endnu et nederlag har Socialdemokratiet gennem Dansk Metal udsendt et forslag til ændring af Grundlove, hvorefter fuld indlemmelse i Unionsstaten ikke længere skal betragtes som suverænitetsafgivelse!
Med sin varme kærlighedssang til EU – som han kalder ‘verdenssamfundets progressive kraft’- indledte Mogens Lykketoft den store kampagne, der i 2004 skal sikre at danskerne sluger Unionens ny grundlov.
SF kalder regeringens EU-politik for ‘konstruktiv brobygning’. Junibevægelsen sluger også hans antiglobaliseringsdemagogi. Lykketoft gør supermagten EU til menneskehedens værn mod USA’s fæle globalisering. Det er intet værn mod den imperialistiske globalisering – men en pådriver af den, i de europæiske monopolers interesse, og på de europæiske arbejderes og verdens folks bekostning.
Regeringen er trådt i profil: unionsliderlig, imperialistisk, arbejderfjendsk.Valget mellem regering og opposition er nemt for arbejderklassen: Ingen af dem. Deres reaktionære finanslov og reaktionære unionspolitik skal bekæmpes!

28. august 2001

Arbejderpartiet Kommunisterne
Centralkomiteen

Læs også:

Finanslov 2002: Billigere arbejdskraft ønskes

EU som ‘verdenssamfundets progressive kraft’