NATO rykker ind i Makedonien

Officielt er det for at afvæbne det albanske UCK, og det vil være slut om en måned.
For tredje gang rykker NATO ind i et land i eks-Jugoslavien – foreløbig med 3500 elitesoldater.

En politisk aftale indgået mellem de makedonske og albanske partier – under overværelse af Makedoniens præsident Boris Trajkovski, NATOs generalsekretær George Robertson og EUs udenrigspolitiske udsending Javier Solana – tidligere på måneden, der etablerer våbenhvile i den syv måneder gamle borgerkrig, har banet vejen for NATO-styrkerne.

Albanerne udgør godt en tredjedel af Makedoniens 2 mio. indbyggerne, mestendels bosat i deres traditionelle områder og landsbyer. Ved oprettelsen af Makedonien som ’selvstændig’ stat i 1991, der var et led i USA’s, Tyskland og EUs bevidste opsplitningsstrategi for Jugoslavien, anerkendtes den store albanske befolkningsgruppes rettigheder ikke. De blev i stedet påtvunget en ‘makedonsk identitet’.
Aftalen anerkender en del af de albanske krav om ligestilling med den makedonske befolkning. Og sikrer nogle væsentlige mindretalsrettigheder. Som det vigtigste anerkendes det albanske sprog som landets andet officielle sprog. Det får konsekvenser for f.eks. undervisning og uddannelse. Og bl.a. skal politistyrken i højere grad afspejle antallet af albanske indbyggere i Makedonien.

Den danske general Gunnar Lange er sat i spidsen for NATO-hæren – som hovedsagelig omfatter engelske specialstyrker (1900 mand). Desuden vil der deltage soldater fra Frankrig (Fremmedlegionen, 550), Italien (500) og Tyskland (500), hvad der kræver en parlamentsgodkendelse. 350 kommer fra Grækenland. Canada, Den tjekkiske Republik, Ungarn, Tyrkiet, Holland, Belgien, Spanien og Norge sætter 250 soldater eller mindre ind hver.
Der vil ikke direkte deltage amerikanske tropper, men USA leverer logistisk støtte.
Dermed er en række lande, der har direkte interesser i at blande sig i Makedonien, som Grækenland og Tyrkiet, nu også militært til stede i konflikten.
Og Danmark stiller altså med en general i spidsen for det hele – Operation ‘Essential Harvest’ (Vigtig Høst). Den kommanderende officer er imidlertid den engelske brigadegeneral Barney White-Spunner.

Ifølge CNN skal der være truffet en aftale mellem NATO, den makedonske regering og UCK om antallet af våben, der skal overdrages. Der har været anslået et tal på en indsamling af op til 3000 våben – en brøkdel af det antal UCK skønnes at råde over (60.-80.000). En indsamling af så store våbenmængder som de sidstnævnte vil ikke kunne afsluttes på en måned, selv hvis UCK ville være med dertil. NATO meddeler, at der er fastlagt et ufravigeligt tal for indsamlingen af våben – men at det ikke vil blive offentliggjort.
– Antal og type er meget vigtigt, siger Gunnar Lange fra hovedstaden Skopje, som er udgangspunktet for NATO-hæren.
– Men vi er i en region, hvor de igen kan bevæbnes, kan finde nye våben, så det er langt vigtigere, at tilliden og gennemførelsen af den politiske aftale giver dem grund til ikke at begynde at kæmpe igen.
Hvorfor er det da så vigtigt, at NATO rykker ind for at ’sikre afvæbning’, når den reelt set er uden den store betydning?
Det sagde Lange ikke noget om på pressemødet.

Den makedonske ‘fredsaftale’ er i de internationale medier blevet fremstillet som en enorm diplomatisk succes for EU og NATO. Uden ‘massivt pres’ på parterne ingen aftale og en fortsat blodig krig, hedder det. Men NATO-landene har fået noget til gengæld: Makedonien er det tredje sted i Eksjugoslavien – efter Bosnien og Kosova – som de okkuperer militært. Igen i rollen som ‘fredsvogtere’ – der imidlertid hver gang har ført til nye konflikter og krig.
Propagandaen skal skabe det indtryk, at uden NATO ville alt ende i kaos og blodbad og etniske udrensninger. Der er imidlertid ikke skabt en stabil politisk situation eller en positiv økonomisk og social udvikling i de NATO-besatte områder eller i regionen som helhed. Og det vil heller ikke være tilfældet i Makedonien.
Desuden findes der andre muligheder for internationale ‘fredsovervågningsstyrker’ end lige i den amerikanskstyrede militæralliance NATOs regi. F.eks. FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) o.s.v.
Men freden og udviklingen på Balkan sikres bedst af balkanfolkene selv – uden imperialistisk indblanding og militær besættelse.

Se også

Fred på Balkan vil opnås af folkene dér!
Krig i Makedonien
Teori: Det nationale spørgsmål og revolutionen

Netavisen 25. august 2001