Koldkrigere i tovene

Et absurd drama er gået over scenen i byretten i Fredericia: en injuriesag, anlagt af Enhedslistens Frank Aaen mod den gamle koldkriger Jørgen Røjel, der i et læserbrev i Jyllands-Posten har kaldt Aaen for en ‘landsforræder’, som arbejdede for fremmede magter – Sovjetunionen og DDR . Ifølge Røjel burde Aaen og andre ledende danske DKPere være sigtet og dømt som spioner.
Aaen har krævet en berigtigelse og en erstatning på 25.000 kr.
Den første dag viste Røjel i rollen som eventyrkejser – han havde ikke noget på. Intet konkret, ikke antydningen af beviser mod Aaen. Ifølge dagbladet Politiken var han på hastigt tilbagetog.
– Min vurdering er ikke skudsikker. Der er ikke nogen konkret sag, sagde han: – Jeg har haft en fornemmelse af, at Frank Aaen har haft en forbindelse til disse kredse. Han havde i hvert fald muligheden for det. Men jeg har været så fornuftig at skrive, at han var en potentiel landsforræder.
Derpå meddelte Røjel, at de ’største landsforrædere’ var tidligere statsminister Anker Jørgensen og S-udenrigsordfører Lasse Budtz på grund af Socialdemokratiets kritiske holdning til NATO i 1980erne! Senere stak den gamle mand Anker Jørgensen en undskyldning helt ude fra tovene.

Røjels sponsor – dagbladet Jyllands-Posten og dens flok af NATO-tro koldkrigere – har længe drømt om et ‘retsopgør mod kommunismen’ i håbet om at kriminalisere kommunister og kommunistisk virksomhed. Derfor – og i mangel på noget konkret at hænge beskyldningerne om landsforræderi op på – forsøgte den sorte flok at gøre injuriesagen i Fredericia til et sådant ‘retsopgør’. Det lykkedes ikke, selvom Røjel og Co. fik lov til at fremlægge alenlange dossierer om DKP.
Det er grotesk at koldkrigeravisen og NATO-flokken fik lov til at udbrede sig generelt i en sag, som bygger på en stor konkret løgn om Aaen. Vinder de retssagen vil det være legitimt at stemple alle erklærede kommunister som landsforrædere. Taber de den konkrete sag, har banden alligevel fået gennemført et nyt fremstød i deres antikommunistiske korstog.
For dem var Sovjetunionen ‘kommunistisk’ – det vil sige ‘ondskabens imperium’ – og ikke bare under Stalin, da det var et ægte socialistisk land og en hovedkraft i kampen mod imperialisme og kapitalisme, men også under antistalinisterne Hrustjov, Bresjnev og Gorbatjov, da det forvandledes til en socialimperialistisk supermagt. Og for dem var Aaens DKP et ‘kommunistisk parti’.
Men Aaens DKP var kun kommunistisk af navn – det var ikke et revolutionært parti, men revisionistisk og solidariserede sig med den ene af de to imperialistiske supermagter, som dominerede verden fra 60erne og frem til Sovjets sammenbrud – nøjagtig som Jyllands-Postens flok af koldkrigere solidariserede sig med den anden supermagt USA og dens globale forbrydelser.

På sidstedagen i sagen var det Forsvarets Efterretningstjeneste og militæret, som havnede på anklagebænken: Det danske militær gennemførte et konsekvent berufsverbot mod ‘kommunister’ under hele den såkaldte kolde krig: Det oplyste den tdl. generalløjtnant og chef for Hærens Operative Kommando K.G.H. Hillingsøe, da han optrådte som vidne for Røjel. Ifølge Hillingsøe blev ‘danske kommunister’ til langt op i 80erne anset som en sikkerhedsrisiko af sådanne dimensioner, at de ikke kunne være noget som helst i hæren – andet end værnepligtig kanonføde. Militæret regnede med, at ‘kommunisterne ville viderebringe alle interessante informationer som de fik fingrene i til Warschawapagten’, sagde Hillingsøe, der med andre ord indrømmede, at militæret har bedrevet systematisk registringsvirksomhed og berufsverbot over for medlemmer af lovlige politiske partier. Derfor blev hans udtalelser også straks dementeret af den nuværende forsvarsminister. Nogen lyver – og det behøver ikke her være Hillingsøe!
Den danske hær begyndte allerede i forbindelse med NATO-medlemsskabet i 49 en systematisk udrensning af kommunister fra officerskorpset. Siden har det ikke være muligt at finde så meget som en enkelt kommunistisk sergent.
Med Hillingsøes udtalelser er der sat fornyet fokus på den ulovlige overvågning og registrering som de danske efterretningstjenester har bedrevet gennem årtier. I den igangværende undersøgelse af PETs aktiviteter er Forsvarets Efterretningstjeneste FET holdt helt uden for. Hillingsøes bemærkninger afslører det tætte samarbejde mellem efterretningstjenesterne – og hvor absurd det er kun at ville ‘kulegrave’ halvdelen af møgbunken.
Alene det er nok til at nedtone forventningerne til den igangværende undersøgelse – men også til at kræve også FETs virksomhed inddraget.

Frank Aaens sagfører Søren Søltoft Madsen føler sig overbevist om, at Aaen vil vinde injuriesagen:
– Man kan ikke bare beskylde andre mennesker for at have begået noget kriminelt. Heller ikke i ytringsfrihedens navn. Jeg føler mig meget sikker på at vinde. Hvis Røjel ikke bliver dømt, forsvinder min sidste tillid til retssystemet, siger han.
Der er ingen grund til at nære illusioner om de reaktionære danske klassedomstole – men hvis Røjel frifindes, vil det være en dumhed af format, en sensationel afsløring af deres politiske karakter.
Det er ikke første gang, Røjel og Aaen står over for hinanden: de stod også på hver sin side i supermagtskrigen i Afghanistan, hvis folk har måttet betale en ufattelig pris frem til i dag for ‘hjælpen’. Nu lader disse supermagtstilhængerne den borgerlige ret fælde dom. Den forventes at komme i september.

-ko

KP17, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne