Berlingske fyrer hver sjette

Det Berlingske Officin blev sidste år opkøbt af den norske storkoncern, Orkla, for 1½ mia.kr. Det seneste nye skud på stammen af yderligere profitskabende beslutninger er fyring af 118 ansatte i det berlingske hus. Fyringerne begrundes med et fald i annoncetegninger; men er mere dikteret af den ny ejers krav om et to-cifret overskud, hvilket betales af 118, som kan stille op i køen af 150.000 dagpengemodtagere.
Det er et drastisk indhug i personalet på den borgerlige avis, der i dag udgør 725 ansatte. Taktisk fornuftigt har ledelsen ikke sat navne på fyringssedlerne, hvilket har til formål at dæmpe gemytterne, da den enkelte nødigt vil stille sig selv til skue.

Det er meget fåmælte reaktioner, der er fremkommet fra tillidsrepræsentanternes side. De peger på, at fyringerne er unødvendige, fordi Berlingeren kan gøre bedre brug af deres stordriftfordel. Journalisternes fællestillidsmand Uffe Gardel benægter, at avisen er i krise, og konstaterer, at ‘det drejer sig om at gøre avisen lønsom’ og at ‘det er indlysende at Orkla har udstukket en sådan strategi’.
Mere markante reaktioner kan forventes fra de kommende faglige møder.

Der tegner sig imidlertid et tydeligt billede af formålet med Orkla´s overtagelse af Det Berlingske Officin. For blot tre måneder siden lagde den ny ejer sig ud med avisbudene, da de pålagde dem markante ændringer i deres arbejdsforhold:
– Gå 40 pct. ned i løn, eller sig op! – var budskabet til de unge århusianske udbringere af Århus Stifttidende, der ejes af Det Berlingske Officin. I København blev distributionen udliciteret mindre, nye firmaer, der også krævede forringelser.
Der er tydeligvis tale om en systematisk rationalisering i koncernen, som vi næppe har set det sidste af endnu.

For de ansatte, der tidligere var kendt for stolte faglige traditioner og solide løn- og arbejdsforhold, er det en brat opvågnen til virkeligheden. Den tidligere formand for de københavnske typografer, Dan Lundrup, kunne på generalforsamlinger brovtende proklamere, at Grønland, Færøerne og Dansk Typografforbund stod udenfor gældende aftaler. På trods af typografernes stolte strejke mod rartionaliseringer gennem 148 dage i midten af 70´erne, var det karakteristisk, at deres forbund udmærkede sig ved at lægge låg på den samlede arbejderklasses krav, aktioner og strejker. Den teknologiske udvikling har betydet, at typograffaget i dag er reduceret voldsomt, og deres faglige organisationer er opslugt af HK.

De ansatte på Berlingeren har aldrig stået udenfor gældende aftaler på det danske arbejdsmarked, så hvis deres kamp mod fyringer skal lykkes – hvis de har vilje til kamp – så skal de forbinde sig med solidariteten i hele klassen.

Se også Bude i aviskrig

Netavisen 14. august 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater