Hiroshima: Kriminelle våben i går og i dag

Navnet Hiroshima er for altid uløseligt forbundet med atomvåben. Den 6. august 1945 blev den første atombombe nogensinde nedkastet over en bys civile. 140.000 mennesker blev udslettet på et sekund. Andre titusinder døde eller blev syge i de efterfølgende årtier. 3 dage senere udslettedes andre 70.000 i Nagasaki.

En halvt hundrede tusinde mennesker deltog i den årlige ceremoni i Hiroshima med 1 minuts stilhed nøjagtig kl. 8.15 – minuttet hvor bomben blev kastet.
De amerikanske atombombninger af Hiroshima og Nagasaki hører til sidste århundredes store krigsforbrydelser. Udslettelsen af hundredtusinder civile var ud fra enhver synsvinkel uberettiget. Det var simpelthen massemord på et tidspunkt, hvor Japan allerede var militært besejret. Det kapitulerede den 15. august – og besattes af USA.

Atomvåben er kriminelle våben – masseudryddelsesvåben, der er beregnet til og kun har været brugt til udslettelse af civile. Siden deres karakter har stået klart har fredsbevægelsen verden over krævet forbud mod atomvåben og ødelæggelse af de eksisterende lagre.

Men USA, der den 6. august 1945 sendte et signal til verden om dets militære overlegenhed og sin markerede sig som efterkrigstidens nye verdensbehersker, supermagt nr. 1, har altid vogtet nidkært over sine atomvåben. Mens atomvåbnene i stedet for at blive forbudt og destrueret er blevet spredt til flere og flere lande – indbefattet Israel og som de seneste atommagter Indien og Pakistan – har USA sikret opbygningen af en stor mængde og et omfattende sortiment af atomvåben af mange tænkelige slags. Forskningen i og udviklingen af nye atomvåbentyper er aldrig gået i stå, og den er i forbindelse med det amerikanske stjernekrigsprojekt blevet yderligere forstærket.

Det amerikanske stjernekrigsprojekt tager sigte på at genskabe et reelt amerikansk atomvåbenmonopol – ved at neutralisere gengældelsesmulighederne. USA vil vinde den første rumkrig. Derfor er den amerikanske præsident parat til ensidigt at opsige ABM-traktaten, der cementerede den såkaldte terrorbalance.

Hiroshima er ikke fortid. Virkningerne af atomvåbenforbrydelser strækker sig gennem årtier, for ikke at sige århundreder. Kampen mod det amerikanske stjernekrigsprojekt og for kriminalisering af de kriminelle masseudryddelsesvåben er mere aktuel end nogensinde for en global fredsbevægelse.

Se også Billeder fra HiroshimamuseetKunst af overlevende

KP-Netkommentar 6. august 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne