Verdensherredømme før og nu

Den 22. juni 1941 var en verdenshistorisk mærkedag: Det var dagen, hvor Hitler lod sine hære angribe det socialistiske Sovjetunionen. Men det var også dagen, der indledte fascismens og nazismens nederlag. Det var først og fremmest Stalins Røde Hær, der knækkede Hitler og knuste hans drømme om en ny europæisk orden og en ny verdensorden spundet i nazilænker.
Mere end 25 millioner sovjetborgere blev tilintetgjort i denne gigantiske krigsforbrydelse. Mere end 50 millioner mistede livet under krigen.
Den 22. juni 1941 – for nøjagtig 60 år siden – blev også indledningen til klapjagten på kommunisterne i Danmark. Det kommunistiske parti blev ved et grundlovsbrud begået af en dansk regering og et samlet folketing (minus DKP selvfølgelig) forbudt. Dansk politi gennemførte en vel forberedt aktion og fængslede hundreder af kommunister til koncentrationslejre, lidelser og død.
Men dette historiske vendepunkt var også signalet til, at den væbnede modstandskamp i Danmark og mange andre lande for alvor kom i gang.
Veteranerne fra Den Store Krig er hastigt ved at forlade os. Men deres budskab om nødvendigheden af kamp for demokrati og frihed, for en verdensorden for folkene og ikke dikteret af imperialismen, fascismen og reaktionen til monopolernes gavn, lever stadig, deres drømme lever stadig, og deres erfaringer er og må være en del af nutidens kæmpende ungdoms nødvendige bagage.

Der gøres alt for at fortrænge arbejderklassens og folkenes dyrebare revolutionære erfaringer, som er betalt med strømme af blod. Da George W. Bush, den nuværende repræsentant for den magt, der efter 2. verdenskrig overtog Hitler-fascismens drøm om verdensherredømme, i sidste uge holdt en stor tale om sine ’visioner for Europa’ i Warschawa, sidestillede han den forræderiuske München-aftale, som vestmagterne indgik med Hitler, der udløste 2. verdenskrig, med Jalta-aftalen mellem krigens sejrende antinazistiske koalition Sovjetunionen, England og USA, som lagde grunden til efterkrigstidens europæiske orden. For George W. Bush er Jaltaaftalen et forræderi og et nederlag – for folkene betød den ikke bare nazismens nederlag, men også at socialismen anerkendtes som en afgørende global faktor.
Men Jaltaaftalen betød ikke, at imperialismen indstillede kampen mod socialismen. Med USA i spidsen trak den jerntæppet ned gennem Europa og søgte i de følgende årtier at ’rulle socialismen tilbage’, at stoppe de antiimperialistiske og socialistiske revolutioner. I kraft af den moderne revisionismes verdenshistoriske forræderi efter Stalins død kunne imperialisternes strategi sejre, og reaktionære ’ny verdensorden’, som Bush Sr. proklamerede som amerikansk præsident, blive skabt – imperialismens og monopolernes barbariske globale system.

I sidste uge blev det demonstreret, at et nyt kapitel i kampen om global dominans er ved at blive åbnet. George W. Bush bekræftede med sin Europaturné, at den amerikanske imperialisme frygter udfordringerne til dens rolle som verdensbehersker, og bestræber sig på at opretholde alliancen med den opstigende supermagt EU. Men også Kina og det trængte råkapitalistiske Rusland går med etableringen af SCO – den største regionale samarbejdsorganisation i verden, et modstykke til FTAA og EU – ind i kappestriden mellem imperialistmagterne om opdelingen af verden.
Disse modsætninger mellem gamle og nye imperialistmagter vil præge billedet i mange år fremover – med alt hvad de indebærer af farer for folkene af slavebinding og krig.

Men folkenes reaktioner var heller ikke til at misforstå. Overalt på Bushs europæiske rundtur blev han modtaget af protester og demonstrationer –mod stjernekrigsprojektet og talløse andre imperialistiske forbrydelse. Den kommende supermagt EU har fået den folkelige modstand at mærke med først det danske Nej til euroen, så det irske Nej til Nice – og kunne se den på gaderne i Nice og i Gøteborg. Og alle disse protester er kun toppen af isbjerget: den ulmende revolutionære vrede hos arbejderklassen og folkene overalt, som er det, der bærer folkenes drøm om en ny retfærdig verdensorden i sig – den revolutionære ny verdensorden for mennesker, ikke for profit.

Redaktionen 19. juni 2001
KP13, 2001