Retssikkerheden under angreb fra EU

Antallet af politiaflytninger af folks telefoner og ikke mindst ransagninger af folks hjem er stærkt stigende. Antallet af telefonaflytninger er steget med 10 pct.. Fra 831 i 1999 til 921 i 2000. Samme tendens gør sig gældende for antallet af telefonoplysninger – hvilke telefonnumre, der ringes til fra en bestemt telefon.
Men det område, hvor politiet kraftigst har øget sin overvågning af befolkningen, er ransagningen af folks hjem. I 1999 godkendte dommerne 400 ransagninger, mens tallet i 2000 nåede op på hele 627. Der er tale om, at meddelelseshemmeligheden i stigende grad brydes, med domstolenes nødvendige godkendelse som forudsætning.

Indtil nu har politiet kun måttet foretage telefonaflytninger samt andre indgreb, når efterforskningen har drejet sig om forbrydelser, der kunne give mere end 6 års fængsel, men indenfor de seneste år er mulighederne for telefonaflytning, ransagninger mv. blevet stærkt udvidet.

Der er tale om en farlig glidebane for retssikkerheden. En glidebane, der ligeledes gør sig gældende, når det drejer sig om tavshedspligten, der også er kommet under stærkt pres fra EU. Det er ikke kun lægernes tavshedspligt, der er udsat for angreb, som forvaringen (terrorfængslingen) af psykiateren Kjeld Fruensgaard viser. Også advokaterne tavshedspligt skal udhules i EU’s navn.
Det fremgår af et direktiv fra EU, hvis formål er at tvinge advokater, revisorer og ejendomsmæglere til at anmelde klienter, hvis de nærer mistanke om, at de udnyttes til ulovlig hvidvaskning af penge.
Og yderligere begrænsninger af tavshedspligten skal være på vej.

Angrebene på lægernes og advokaternes tavshedspligt begrundes helt på linie med de øvrige begrænsninger i meddelelseshemmeligheden med, at politiets mulighed for efterforskning må gå forud for folks retssikkerhed/beskyttelse mod overgreb fra politiets side.
Politiets beføjelser er på anvisning og via direktiver fra EU ved at blive kraftigt udvidet.

Et lille apropos: Der findes ikke nogen opgørelser over Politiets Efterretningstjeneste og deres brug af telefon-aflytninger, ransagninger med videre. Det holdes strengt hemmeligt.
Der er ingen grund til at tro, at Politiets Efterretningsvæsen ligger på den lade side, og at kun det almindelige politi øger sin tvivlsomme personkontrolvirksomhed.

Netavisen 29. juni 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne