Protestbølge mod amerikanske baser

Proteststormen mod de amerikanske flådebombninger af den lille puertoricanske stilner ikke af, selvom Bush har erklæret, at den bliver lukket om to år. Og nye protester rejser sig andre steder i verden.

I sidste uge vedtog de 24 medlemslande i FNs særlige komité for afkolonisering en resolution, fremsat af Cuba, som opfordrer den amerikanske regering til ‘at påtage sig ansvaret for at fremskynde en proces, som vil tillade det puertoricanske folk fuldt ud at udøve deres umistelige ret til selvbestemmelse og uafhængighed’.
Den forlangte også, at den amerikanske regering ‘beordrer et øjeblikkeligt stop for dets hærstyrkers militærøvelser og manøvrer på Vieques’, og opfordrede den til ‘at tilbagegive det besatte land til det puertoricanske folk, og stoppe forfølgelserne, fængslingerne, arrestationerne og chikanen mod fredelige demonstranter, øjeblikkelig løsladelse af alle personer, som er fængslet i den sammenhæng . . . og rense de forurenede målområder’ på Vieques. Resolutionen er ikke juridisk bindende for USA.

Puerto Rico er en del af USA’s ‘Commonwealth’ med begrænset lokalt selvstyre. Fire millioner puertoricanere lever på deres øer, mens to millioner bor i USA. De er amerikanske borgere og gør tjeneste i den amerikanske hær, men de betaler ikke statsskatter, kan ikke stemme ved præsidentvalg og har ingen stemmer i kongressen.
I 1998 blev et lovforslag, der tilbød enten optagelse som stat i USA eller uafhængighed til Puerto Rico blokeret i kongressen. Senere samme år stemte et flertal af puertoricanerne ved en ikke-bindende folkeafstemning imod at blive en amerikansk stat med et snævert flertal for bevarelse af den nuværende Commonwealth-status.

Protesterne er fortsat mod de amerikanske flådebombninger, som er blevet genoptaget samtidig med at præsident Bush annoncerede, at området ville blive forladt om to år. Med sin beslutning undgik han at lide et bragende nederlag ved en amerikansk-planlagt folkeafstemning i november. Den er blevet aflyst. Puerto Ricos guvernør Sila Calderon organiserer i juli en lokal folkeafstemning, som også giver mulighed for at stemme for øjeblikkelig tilbagetrækning af den amerikanske flåde.

Den amerikanske senator Jesse Jackson har også tilsluttet sig protesterne, og kalder bombningerne af Vieques for ‘en kolonimagts arrogante handlinger’.
Hans kone Jaqueline Jackson blev fængslet i sidste uge sammen med mindst 50 andre, der har demonstreret ved øvelsesgrunden mod den nye serie bombninger.
Jackson anklager den amerikanske regering for at intimidere arrestanterne med trusler om overdrevne fængselsstraffe og bøder, og for ‘inhuman behandling’.

Lukningen af Vieques og den caraibiske uro truer også den største flådebase i verden, Roosevelt Roads Naval Station, der administrerer Vieques fra knap 10.000 hektar land i det østlige Puerto Rico med 5000 ansatte.

USA er af store folkelige protester blevet tvunget til at rømme en række andre militærbaser, det har anvendt siden fyrrerne, som Kahoolawe testområdet på Hawai i 1990, den enorme Subic Bay på Filippinerne i 1992 og baser i Panama i 1999.

På den japanske ø Okinawa mødes USA også med krav om nedskæring af de mere end 30.000 soldater dér – to trediedele af de amerikanske styrker på 47.000 mand i Japan.
På 56-årsdagen for det blodige slag om Okinawa, der kostede mere end en kvart million soldater livet, sagde den japanske premierminister Junichiro Koizumi i en TV-tale, at hans regering vil bruge al sin styrke på at sikre en reduktion af antallet af amerikanske soldater
og øvelser.
Det er et udtryk for den massive utilfredshed med den amerikanske de fakto-besættelse, som det progressive Japan kræver stoppet.
I 1972 blev Okinawa formelt genoverdraget til Japan efter 27 års amerikansk militærregimente. Øen er strategisk placeret til at ramme mål i Kina, Korea – og Japan!

Netavisen 27. juni 2001