Milosevic som handelsvare

Den tidligere jugoslaviske ministerpræsidents handelsværdi: 12 milliarder dollars.
“Hvis vi ikke samarbejder koster det os tolv milliarder dollars”, hed det i en overskrift i Politika, den mest læste avis i Beograd, tidligere en fast støtte til Slobodan Milosevic.

Den tidligere jugoslaviske ministerpræsident er, med en tysk avis’ ord, ‘Jugoslaviens eneste råstof’. Foruden en milliarddollarstrøm fra USA og EU – den jugoslaviske regering håber på en såkaldt ‘donorkonference’ i Bruxelles i næste uge at få en økonomisk indsprøjtning på 8 mia. kr. fra EU – forventer de jugoslaviske medier, at to trediedele af Jugoslaviens betydelige udlandsgæld bliver afskrevet.
Alt sammen til gengæld for Milosevic. Ingen udlevering = ingen dollars!

Da det ikke lykkedes at få et parlamentarisk flertal for en lovændring, der muliggjorde udleveringen (som altså er ulovlig), begik Kostunica-Djindic-regeringen et andet lovbrud: regeringen udleverer den tidligere præsident pr. dekret. ‘Demokraterne’ i DOS – Serbiens Demokratiske Opposition – kom til at stå alene med ansvaret. Dets montenegrinske koalitionspartner ville ikke være med.

Dette dobbelte lovbrud betegnes i Washington og EU-hovedstæderne som ‘et skridt i den rigtige retning’.
‘Lovpirateri’, kalder Milosevic’ sagfører Toma Fila det.
At ‘demokraterne’ i DOS er i lommen på udenlandsk kapital er i al fald ubestrideligt.

For Vesten er ‘demokrati’, hvad der tjener magthaverne. Så simpelt er det.
Vestens krav om at få udleveret Milosevic mod penge er også en understregning af, at FNs krigsforbryderdomstol kontrolleres af USA, NATO og Vesten. En sejrherredomstol hvor udfaldet er givet på forhånd. Og en domstol, hvor kun USA’s fjender kan anklages.

Ellers ville den israelske premierminister Ariel Sharon have en plads forrest på anklagebænken for nedslagtningen af palæstinenske flygtninge i Sabra og Shatila i 1982. For blot at nævne eet eksempel.
28 palæstinensere, der overlevede massakren, måtte i sidste uge indlevere et privat søgsmål mod Sharon ved en belgisk domstol. Slagteren aflægger i stedet besøg hos George Bush og modtages som hædersgæst i Det Hvide Hus før han fortsætter til England for at sikre opbakning til den fortsatte israelske aggression mod palæstinenserne.

Kostunica, Djinjic og de øvrige magthavere i Beograd i dag har afsløret sig som lakajer for den vestlige imperialisme, og gennemfører en hård undertrykkelsespolitik overfor deres politiske modstandere. Milosevic er langt fra den eneste, der er fængslet på mere eller mindre vage anklager for ‘magtmisbrug’. I de sidste uger er 250 politikere fra Milosevic’ socialistparti og fra JUL, Det jugoslaviske Venstre, blevet arresteret.

Der er intet godt at sige om Milosevic, hvis ultranationalistiske politik led nederlag, efter at have skærpet alle de mange nationale og sociale modsætninger i det tidligere Jugoslavien – og bidraget til at Vesten kunne gennemføre dens opsplitning.
Grænserne på Balkan er, med en tidligere tysk udenrigsministers ord, tilbage til tiden før Den første Verdenskrig – hvor imperialistmagterne fastlagde dem i 1912.
D-mark og dollars er de gyldige valutaer i protektorater som Kosova.
‘Lov og ret’ – for ikke at tale om ‘retfærdighed’ – på Balkan er til salg. Og køberne dikterer pris og betingelser.

KP-Netkommentar 25. juni 2001