“De amerikanske grusomheder er ikke noget der hører fortiden til”

Interview med den tidligere amerikanske justitsminister Ramsey Clark, der optræder som anklager ved krigsforbrydertribunalet i New York 23.-15. juni 2001 om den amerikanske hærs massakrer på civile i Korea.

– Hvad er betydningen af det krigsforbrydertribunal, som vil blive holdt i USA?

– I det 20. århundrede er det koreanske folk blevet påtvunget store lidelser af USA. Det koreanske folk var ofre for afskyelige forbrydelser i Koreakrigen fra 1950-53, som blev udløst af USA. I denne treårige krig blev seks millioner koreanere ofret, og fire millioner af det samlede antal døde var civile, der ikke deltog i kamphandlinger. Umoralske massakre og omfattende napalm- og bakteriebombninger slog dem ihjel.

Men verden kender kun til forvanskede kendsgerninger herom, fordi massemedierne og stormagterne i verden har rottet sig sammen for at tilsløre sandheden i stor stil af frygt for afsløringen af kendsgerninger om den amerikanske hærs grusomheder. Så vi har den vigtige pligt at gøre den historiske sandhed offentlig kendt.

– Hvad er Deres udgangspunkt i bedømmelsen af de amerikanske troppers krigsforbrydelser?

– Vi må anlægge en rigtig synsvinkel i bedømmelsen af hærens grusomheder. De amerikanske systematiske massakrer 2. september 1945, samme dag som de amerikanske tropper landede ved havnen i Inchon. USA fængslede demonstranter og kommunister, torturerede og, værre endnu, dræbte dem. Selv efter indgåelsen af våbenhvileaftalen i 1953 stationerede USA tropper i Sydkorea, som er der endnu, og påførte dermed smerten ved delingen af den koreanske nation, som stadig vedvarer, og delte Den koreanske Halvø i to.

Det er et andet aspekt af de barbariske handlinger fra USA, at USA fremkommer med militære trusler og gennemfører en økonomisk blokade mod Den Demokratiske Folkerepublik Korea. USA har fremturet med en ondsindet propaganda, som stempler Pyongyang og folkene i Nordkorea som ‘djævle’ for at retfærdiggøre sin aggressive Koreapolitik.

Hvorfor har USA, som desperat slog til mod kommunismen under Den kolde Krig, stadig fastholdt denne ondsindede propaganda mod DFRK også efter afslutningen af Den kolde krig? Det er fordi USA frygter, at hovedårsagen til DFRKs sejr over de hårde prøvelser, som kræfter udefra har påført det, bliver kendt af verdensoffentligheden.

Ved at overdrive en ‘trussel’ fra DFRK forsøger USA nu at tvinge det til at reducere sine militærstyrker til det halve. Men en 37.000 mand stærk USA-styrke er stationeret i Sydkorea, og atomvåben anbragt over hele det sydkoreanske territorium. Hvad er den reelle trussel? Svaret er indlysende.

Under mit besøg i DFRK kunne jeg se realiteterne: at hele folket gik fremad gennem mange prøvelser og fortsætter sin march mod en lys fremtid.
Vi vil vise verdens folk, hvad DFRK virkelig er ligesom vi vil afsløre sandheden om de amerikanske krigsforbrydelser.

– Hvordan bedømmer De den amerikanske Koreapolitik?

– Jeg er en af de personer, som gennem lang tid oplevede processen med gennemførelse af den amerikanske udenrigspolitik. Historisk har USA ofte begået blodige massakrer under ‘befrierens’ maske. Et grundlæggende princip i analysen af den amerikanske udenrigspolitik er aldrig blindt at acceptere, hvad USA siger og gør, og ikke lade sig forblinde af smukke illusioner.

Med rapporten i 1999 fra Associated Press om massakren i Rogun-ri erfarede verden, at amerikanske tropper havde begået en massakre på civile i Rogun-ri, Sydkorea, under Koreakrigen. Daværende præsident Clinton sagde, at han ville gøre alt for at løse dette spørgsmål, men hvad ændrede sig? Intet har ændret sig. I stedet for at bforandre sig til det bedre, er situationen blevet endnu alvorlige efter at Bush-administrationen er kommet til. Forbindelserne mellem USA og DFRK gik i stå på trods af forventningerne om, at de bilaterale forbindelser ville blive forbedrede.

– Hvad er Deres mening om tilbagetrækning af de amerikanske tropper i Sydkorea?

– USA har stationeret sine styrker i Sydkorea, da det tillægger Den koreanske Halvø strategisk betydning, fordi den ligger op til Kina, Rusland og Japan. Intet land kan være frit og have fred, hvis fremmede tropper bliver ved med at være der.

I USA kaldes Koreakrigen ‘en glemt krig’. Men jeg tror aldrig det koreanske folk kan glemme de barbariske grusomheder, de amerikanske styrker begik. Søgen efter sandhed og forsoning hænger snævert sammen. Først skulle USA begynde med at anerkende de grusomheder, det begik, og så skulle det stoppe for de barbariske forbrydelser, det stadig begår. Det er helt sikkert den bedste måde, USA kan bidrage til den koreanske genforening på.

Vi må vække den internationale offentlige opinion til at udøve tryk for at få USA til at trække sig tilbage fra Korea. Derfor gennemfører vi en kampagne for at fortælle verden sandheden om USA’s massakrer i krigsperioden, og sætter det på anklagebænken for sine krigsforbrydelser.

Oversat fra The People’s Korea

Netavisen 11. juni 2001

Læs om tribunalet her