Nepal: Den ny regent strammer grebet

Den ny regent i Nepal kong Gyanendra og regeringschef Koirala har strammet grebet om landet efter massakren i kongepaladset. Efter urolighederne i forbindelse med kroningen af Gyanendra blev slået ned med hård hånd, og mindst seks demonstranter blev dræbt, søges enhver opposition kvalt.

Næsten 600 personer blev ifølge politiet arresteret under udgangsforbudets første dag. Urolighederne omfattede ikke bare hovedstaden Kathmandu, men også Lalitpur-distriktet og en lang række andre områder. En del af demonstrationerne som i Bhaktapur vendte sig ikke bare mod monarkiet, men udtrykte støtte til den væbnede folkekrig, som anføres af NPK(M). Politiet skød mod demonstranterne bl.a. i Kathmandu, Birtamod, Anamnagar, Bouddha- og Lokanthali-området.

Den 6. juni arresteredes udgiveren af Kantipur Publications Kailash Sirohiya, direktøren Binod Gyawali og chefredaktøren af det landsdækkende borgerligt-liberale dagblad Kantipur. De er alle anklaget for ‘højforræderi’, fordi avisen samme dag på sine debatsider havde bragt et indlæg fra Bhattarai en af lederne af Nepals Kommunistiske Parti (Maoister).

I indlægget betegnes massakren i kongepaladset som ‘en sammensværgelse’. NKP (M) betegner morderne som en velplanlagt massakre, og nævner Koirala-regeringen og det store naboland Indien som en del af sammensværgelsen.

Den 7. juni sammenkaldte regeringen repræsentanter for den legale presse og forbød den at offentliggøre nyheder og indlæg, der ‘er i modstrid til den nationale enhed og integritet’.

En kommission, der arbejder efter den ny regents retningslinjer, er gået i gang med at undersøge massakren. Det største oppositionsparti i parlamentet Nepals Kommunistiske Parti (Forenede Marxister-Leninister) har nægtet at deltage. Samtidig har overlevende fra paladset på pressekonferencer givet deres versioner af massakren, som anklager den afdøde kronprins/konge Dipendra for at være eneansvarlig. Disse forklaringer mødes imidlertid fortsat af dyb skepsis.

I den første erklæring fra NPK(M), underskrevet af formanden Prachandra, hedder det:
– Ved at betegne massakren som en familekonflikt viser den planlagte propaganda fra både de lokale og internationale reaktionære og dramaet, der fandt sted, mens de sidste ritualer blev gennemført, at den er resultat af en sammensværgelse.
– At tro at kong Birendras patriotiske standpunkt og liberale politiske ideologi ikke skulle være grunden til de kongeliges død ville være en stor politisk fejltagelse
.

Udtalelsen siger, at den afdøde konge ikke var tilhænger af regeringschef Koiralas paln om at sætte hæren ind mod folkekrigen, og at “Koirala og de indiske kapitalistiske og hegemonistiske herskere og andre lokale og internationale reaktionære kunne ikke tolerere den afdøde kong Birendas liberale ideer”:
– Denne planlagte massakre, der er udklækket i dette politiske bagland vil have langsigtede virkninger for Nepals fremtid og historie.
– Den dødelige massakre betegner afslutningen på Nepals nuværende politiske system.

Udtalelsen siger også, at det er nødvendigt at udvikle den folkelige modstandsbevægelse til nye højder for at afsløre røgsløret over massakren og forhindre nye massakrer:
– Denne udvikling af begivenhederne har bevist det relevante i vort forslag om indkaldelse af en forsamling af alle partier, dannelsen af en midlertidig regering og udarbejdelsen af en ny forfatning.

Netavisen 8. juni 2001

Baggrund se ‘Brev fra Nepal’
Se mere på Kantipur Online