Atomlosseplads Rusland

Den russiske duma vedtog onsdag en lov, der tillader atomaffald at blive importeret og opbevaret på russisk grund i ubegrænset tid. Dermed sagde den ja til at omdanne Rusland til verdens atomlosseplads -på trods af massiv modstand i den russiske befolkning, der har bitre erfaringer – også fra Tjernobyl – med ukontrolleret radioaktivitet.

Atomenergiministeriet hævder, at import af 22.000 tons brugt atombrændstof over de næste 10 år vil kunne indbringe hen ved 200 mia. kr. Tilhængerne af loven hævder at ville øremærke en stor del af indtægterne til miljørensningsformål.

Modstanderne tror simpelthen ikke på, at indtægterne vil blive brugt til miljøformål, men forsvinde i det korrupte systems umættelige lommer – og peger på, at investeringer i moderne anlæg til at behandle atomaffaldet vil være langt større end de forventede indtægter.

I forvejen er Rusland med usikre og underfinansierede atomreaktorer og uløste affaldsproblemer fra udviklingen af den russiske atomindustri er en tikkende forureningsbombe med store forurenede pletter på landkortet. Det gælder både byer, floder og områder med permafrost.

Det meste af importen – 92,5 pct. – beregnes til at komme fra USA og lande under amerikansk kontrol i form af aftaler, der kræver amerikansk godkendelse af atomaffaldstransport. Udover disse lande kan affald komme fra Kina, Østeuropa og tidligere sovjetstater med sovjettisk byggede atomanlæg. I forvejen modtager Rusland affald fra Ukraine, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn ifølge aftaler fra før 91.
Beslutningen vækker bl.a. bekymring i Norge, som frygter atomskibstransporter langs Nordhavs-kysten. Ifølge en regeringstalsmand vil Norge arbejde aktivt for at påvirke andre lande til ikke at sende affald.

Samtidig forbereder den russiske regering en energireform – der indgår som et centralt element i den samlede nyliberale økonomiske reformprogram, som vil opløse landets enorme energimonopol FES (Forenede Energisystem) med 80 regionale afdelinger. Det er i dag ejet af staten med 52.8 procent, mens hen ved 30 procent ejes af udenlandske investorer. Planen forudser øget privatisering og opbrydning i konkurrerende selskaber. Den understøttes med et lån på næsten 900 millioner kr. fra Den europæiske Genopbygnings- og Udviklingsbank.

Planen er en modificeret udgave af en tidligere plan, fremsat af neoliberalisten og privatiseringstilhængeren Anatoly Chubais, der nu er direktør for FES, men som blev skrinlagt efter voldsom modstand. Den ny plan vil blive gennemført over tre etaper i løbet af 8-10 år. Liberaliseringen af energimarkedet vil blive påbegyndt i 2004 – og det forventes at energipriserne på det tidspunkt vil blive fordoblede.

Den russiske energisektors tilstand er allerede katastrofal. Gennemførelsen af planen vil uddybe katastrofen. Oppositionen betegner den som ‘kriminel’.

Netavisen 7. juni 2001