New Labour – forretningernes parti

Tony Blairs New Labour står i meningsmålingerne til genvalg. De konservative har ikke vundet genhør for løfter om skattelettelser og velfærdsforbedringer på samme tid. Og New Labour har fundet nye støtter blandt forretningsmændene

Sådan kan situationen før det engelske valg i morgen beskrives i korthed. Alt tegner til en komfortabel valgsejr for Tony Blair og hans såkaldte ‘tredje vej’, som har inspireret alle de eurosocialdemokratiske partier. Det reformerte labourparti har overtaget den nyliberale økonomiske politik, men lappet på enkelte af dens værste udskejelser. F.eks. genindførte Blair mindstelønnen, som Thatcher havde fået afskaffet. Den er sat til 3,80 pund (45,60 kr.) i timen! Og et af Blairs valgløfter er at sætte den op til 4,10 pund (49,20 kr.) fra 1. oktober.
Det har langt fra forhindret de rige i at blive meget rigere, og de sociale skævheder i at vokse kraftigt. Tony Blair har efter Thatchers orgier i velfærdsbarbering fortsat ad hendes vej. Et af de store valgløfter er forbedringer af sygehusvæsenet, som er i en katastrofal tilstand. Det var det også sidst Blair blev valgt.

Der er tre gunstige faktorer, som kan sikre Blair genvalg:

For det første en rekordlav arbejdsløshed, lav inflation og en vis økonomisk vækst gennem en årrække. Blair og Co. tilskriver naturligvis det som resultat af den førte politik – selvom det grundlæggende set handler om, at Tony Blair har regeret i en periode med opsving for den kapitalistiske økonomi. Den er nu på vej ind i et tilbageslag, men det er endnu ikke blevet voldsomt føleligt.

For det andet har De Konservative ikke overvundet den krise, som thatcherismens triumf førte med sig. Ingen tror på deres løfter om skattelettelser – mest til de rige, a la Bush – og samtidige forbedringer af sygehusene. Deres kampagne for pundet og nej til euro’en har været taktisk forfejlet. I en desperat sidste manøvre for at vende stemningen hev det endnu engang fru Thatcher frem – hvad der ikke tiltrak de frafaldne vælgere, fordi Blair har videreført og stadig lover at videreføre centrale elementer i hendes politik – og på den anden side øgede det opslutningen om New Labour blandt de mange, der ikke husker Thatcher-perioden for noget som helst godt.

Og for det tredje findes der ikke en samlet og stærk opposition til venstre mod Blair. Der findes en voldsom kritik af partiet og dets handlinger og dets såkaldte tredje vej – men i valgsituationen er oppositionen splittet. De erklærede kommunistiske partier og kræfter fra den gamle prosovjettiske bevægelse som New Communist Party og Communist Party of Britain støtter traditionelt og igen denne gang Labour ved valget. Ikke desto mindre er der opstillet to landsdækkende kandidatlister, som tager klart afstand fra New Labour og dets politik, samt en række uafhængige kandidater. Det er f.eks. den gamle minearbejderleder Arthur Scargills Socialist Labour Party, der opstiller 114 kandidater landet over, og en koalition af Socialist Alliance, Scotlands Socialistiske Parti og enkeltpersoner, som opstiller kandidater i 170 valgkredse i hvad koalitionen selv betegner som ‘den største venstrefløjsudfordring til Labour i moderne tid’.

New Labour har været godt for forretningen England og forretningsfolkene. I dag kan man godt være direktør og ville have det bedre med Blair ved magten. Til gengæld vender arbejderne i stadig større tal Blair og hans tredje vej ryggen. Det manifesterer sig blot ikke så tydeligt ved valget – fordi mange vælger at lade være med at stemme.

KP-Netkommentar 6. juni 2001