Kraftig vækst i byer og slum

I denne uge gennemføres en stor FN-konference i New York om udviklingen af verdens byer med deltagelse af repræsentanter for mere end 170 lande og mere end 1000 NGO’er. Den betegnes som Habitat II og er en opfølgning af en tilsvarende konference i Cairo i 1996, hvor deltagerne forpligtede sig til at opføre permanente boligområder og sikre tilstrækkelig husly til alle borgere.

Op til konferencen har FN udsendt rapporten ‘Verdens byers tilstand’. Den må konstatere, at de fine målsætninger igen langt fra er opnået. I dag lever næsten halvdelen af verdens befolkning i byer. Landet især i den 3. verden kan ikke brødføde befolkningerne, og millioner søger ind mod storbyerne, hvor megabyer er i hastig vækst. Men arbejdsløsheden i byerne er enorm, folk tvinges til at leve i barakbyer og slum, og storbyens sygdomme kræver hundredtusinder af ofre. Forureningen fra biler, fabrikker og affald, dårligt drikkevand og meget andet truer sundheden for millioner, der pakkes sammen i storbyerne.

“Et barn født i den industrialiserede verden forbruger og forurener mere i sin levetid end 30-50 børn i udviklingslandene; alligevel rammer miljøødelæggelsen som følge af det globale forbrug de fattige hårdest”, hedder det i rapporten.

I 2010 forventes 21 af verdens byer at være ’supercities’ – byer med mere end 10 millioner indbyggere – de fleste i udviklingslandene. F.eks. ventes Dhaka i Bangladesh på 20 år, fra 1990 til 2010, at have tredoblet sit indbyggertal, fra 6.6 millioner til 18.4. Denne rasende og ukontrollerede kapitalistiske byudvikling medfører selvfølgelig enorme problemer, som ‘den fri markedsøkonomi’ er ude af stand til at håndtere.
I 2030 forventes den samlede bybefolkning i verden at være lige så stor den samlede verdensbefolkning ved århundredskiftet.

Netavisen 5. juni 2001