Stress og dens sociale konsekvenser

En Gallup-måling fra første uge i maj viser, at mere end hver tredje dansker opfatter stress som en direkte sundhedstrussel. 35 procent opfatter stress som den største fare mod deres sundhed overhovedet. Blandt folk mellem 25 og 40 år svarer næsten halvdelen (47 pct.), at stress er af de tre største trusler mod deres sundhed.
Folk blev bedt om at udpege de tre største sundhedstrusler: De pegede på hhv. stress i hverdagen (35 pct.), sygdomme (32 pct.) og miljøforurening (31 pct.) som de tre farligste forhold. De ’officielle’ sundhedsfare- tophits som rygning, alkoholforbrug, manglende motion og dårlig kost/ernæring kommer ikke blandt de tre første, når folk selv bliver spurgt.
Blandt erhvervsaktive er stress den suveræne topscorer, og bekymringen deles i lige høj grad af mænd og kvinder.
Det ligeledes suverænt hyppigste svar på, hvad der kunne gøre folks liv sundere, var – med 40 pct. – ’mere fritid’.
Der er ingen tvivl om, at stress i hverdagen både er og opleves som en afgørende sundhedsrisiko. Når der ikke fokuseres på det i den officielle debat er det, fordi det hænger sammen med udbytningen af arbejdskraften – og at det indlysende remedium er kortere arbejdstid og længere ferie – hen imod 6 timers arbejdsdag og 6 ugers ferie.
Både kapitalen og dens regering og stat, som arbejder hårdt på at presse selv den sidste dråbe arbejdskraft ud af nedslidte og syge mennesker, sætter sig voldsomt imod disse basale krav for folkesundheden og en tilværelse, der kan hænge sammen.
Skilsmisser og stress
Inden for de sidste år har antallet af skilsmisser været stærkt stigende – ligesom tempoet og stress i hverdagen. I år 2000 blev 29.301 par skilt eller separeret – og det er næsten lige så mange, som blev gift. I en årrække er der indgået omkring 35.000 ægteskaber om året.
På bare to år er antallet af skilsmisser vokset med 15 pct. En af konsekvenserne har været en eksplosion i antallet af samværssager, som i de seneste to år er vokset med ikke mindre end 30 pct.
Der bliver spekuleret meget i årsagen til det store ægteskabelige sammenbrud – men at stress og en forjaget hverdag spiller en betydelig rolle, er der ingen tvivl om.
Således siger Liselotte Lyngsøe, forskningschef for Institut for Fremtidsforskning:
– Det er simpelthen, fordi folk sætter sig for hårdt i det. Jeg tror, kvinder i 30’erne er den mest stressede del af hele befolkningen. De har nogle kæmpe forventninger til arbejdslivet. Samtidig skal de være gode mødre, og som tredje prioritet skal de få parforholdet til at fungere. Og så er det altså ikke underligt, at der bliver skrevet bøger om ’Ikke i aften, skat’, og at samlivet ofte går i stykker.
– Der bliver mangel på arbejdskraft, siger forskningschefen, og derfor kunne man godt forestille sig, at virksomhederne kommer til at tage endnu mere tid fra folk, som nu er i 30’erne. Disse mennesker har oplevet arbejdsløshed og adgangskvoter, så de tør ikke stille de krav til arbejdspladsen, der skal til. Samtidig har de så lidt tid i forhold til andre aldersgrupper, at de ikke har overskud til at organisere sig politisk og stille krav om mere fleksibilitet.

På en eller anden måde bliver folks problemer altid folks egen skyld: Har de sat sig ’for hårdt i det’ er det ikke, fordi de lønnes for dårligt og tvinges til at arbejde for meget. Deres dårlige forbrugsmønstre er deres eget problem. At de ikke siger fra, er deres egen skyld! Aldrig dem, der udbytter dem.
Det høje skilsmissetal hænger utvivlsomt sammen med, at betingelserne for samliv er for dårlige – og det går ud over mænd, kvinder og børn. I mange tilfælde bliver frustrationerne rettet indad i parforholdet – og ikke vendt mod årsagen: den kapitalistiske udbytning, der tærer overordentlig hårdt på den mest arbejdsduelige generation – den under fyrre – som endnu ikke er nedslidt.
Den nuværende arbejdstid stresser børnene
Den hidtil største undersøgelse af børns trivsel konstaterer ingen forskel på, om børn passes ude eller hjemme. Den er gennemført af Socialforskningsinstituttet, der har fulgt 5.000 børn mellem fem måneder og tre et halvt år. Børn, der passes mindre end 2 timer ugentligt i kommunale institutioner, er blevet sammenlignet med børn, der passes i op til 45 timer ugentligt.

Forskerne har ikke fundet nogen forskel mellem hjemme- og udepassede børn. Det afgørende for børnenes trivsel, konkluderer de, er hvordan forældrene har det.
Til gengæld har de fundet noget andet. Pasning ude i mere end 8 ½ time om dagen giver tydeligt stress hos disse børn. De optræder ’markant anderledes end de andre’, er mere rastløse og begynder at ’vise tegn på stress’.
Men hvem er de børn, der passes mere end 8 ½ time om dagen i daginstitutionerne? Det er børn af fuldtidsarbejdende forældrepar eller eneforældre. Det er en kraftig påvisning af, at den nuværende arbejdsdag har store omkostninger – også hos børnene.
Arbejdsdagen må ned – til seks timer om dagen.
Også for børnenes skyld.

-ko
KP11, 2001