Bush: Skattereform for milliarder og millionærer

I morgen underskriver George W. Bush den nye skattereform til fordel for de amerikanske millionærer. Dermed vil indkomstkløften aldrig have været større i USA. ‘Reformen’ er den største amerikanske skatteomlægning i 20 år. Den binder også det amerikanske statsbudget for de næste 11 år, og den følges op af nedskæringer på de sociale ydelser.

Reformen blev vedtaget af både Repræsentanternes Hus og Senatet lørdag. Den betyder skattelettelser på i alt 1.350 mia. dollars (ca. 12.000 mia. kr.) over godt et årti, begyndende 1. juli. De amerikanske indkomstskatter lettes dermed i alt med godt 3 pct.

Der har rundt om i USA været mange protester fra arbejdere og fagforeninger mod skattereformen, der gavner millionærer og milliardærer, og ikke engang i den nu modificerede version giver andet end krummer til lavindkomstgrupperne – der til gengæld vil blive frataget dem igen gennem nye nedskæringer og brugerbetalinger.

Robert McIntyre, direktør for Citizens for Tax Justice, som har den eneste computermodel uden for regeringen, som detaljeret kan beregne virkningerne af skattenedskæringerne, har beregnet, at den rigeste 1 procent af amerikanerne (med en årsindkomst på 373.000 $ eller derover) får en skattenedslag på i gennemsnit 44.293 $, vil de 60 procent laveste indkomster (med mindre end 44.000 $ om året) i gennemsnit få en skattelettelse på 330 $ – godt 3000 kr.

John Miller, økonomiprofessor ved Wheaton College, Massachusetts, siger, at også den justerede lov ‘er en foræring til de rige. Selv denne udgave af skattelettelsen – som er en smule mere spiselig fordi den skærer lidt mindre af topbeskatningen og øger antallet af arbejdende børnefamilier, som kan få en ‘børnecheck’ – giver den rigeste ene procent 35 procent af den samlede lettelse, svarende til mere end 1200 kr. om dagen, mens de underste 60 procent samlet set får 19.9 pct. af skattelettelsen – svarende til mindre end 1 dollar om dagen . . . Vedtagelsen vil forhindre at bruge penge fra statsbudgettet til sociale behov i de næste 10 år, som f.eks. at give sygesikring til de mange, som ikke har det, eller få børn ud af fattigdom. . . . Ved at beskære toppen af indkomstbeskatningen og nedsætte ejendomsskatterne dramatisk vil Bush-administrationen nå endnu et af sine mål: at udstyre os med en mere regressiv skattemodel, som vil pålægge lønarbejdende familier en større andel af byrden til finansiering af statsudgifterne’.

Betsy Leondar-Wright, direktøren for United for a Fair Economy og medforfatter af bogen ‘Shifting Fortunes’ om faren ved den voksende indkomstkløft i USA, siger:
– Her ser man, hvor hurtigt præsidentkandidat Bushs slagord om ‘Ikke forsømme et eneste barn’ er forvandlet til præsident Bushs bestræbelser for ikke at forsømme nogen millionær! Med de mange nedskæringer i budgetterne til børns trivsel og skattenedskæringer til fordel for de rige, betyder Bush-budgettet en omfordeling af formuer fra børn til de rigeste arvinger. Børn med mangemillionærer som forældre kan nyde godt af en skattefri arv, men de øvrige 98 pct. af alle børn vil bare være uheldige!

Den amerikanske skattereform inspirerer allerede især borgerlige regeringer og partier især i de rige kapitalistiske lande til at sætte en sådan skattemodel på dagsordenen.

Netavisen 27 maj 2001