Danmark, Bush og stjernekrigen

Nogle betragter George W. Bush som dum og som udenrigspolitisk amatør. Dum kan han godt være, men han repræsenterer den amerikanske imperialismes bevidste valg af konfrontation.
Våbensalget til Taiwan og konflikten med Kina er blot et eksempel. Udviklingen af denne konflikt siden det amerikanske spionflys provokerende indtrængen over kinesisk område giver anledning til en velbegrundet formodning om, at episoden ikke var tilfældig, men et led i en mere langsigtet strategi for at optrappe konfrontationen med Kina, som USA ser som en militær og på sigt økonomisk og politisk rival i Asien og globalt.
Beslutningen om at sælge avancerede krigsskibe og andet militært isenkram til at modernisere Taiwans oprustning og Bushs udtalelser om, at USA vil gribe ind og forsvare Taiwan militært i tilfælde af en konflikt med Kina, er en genoplivning af en retorik, man påstod var død med den kolde krig. Kina har med rette fordømt både udtalelserne og våbensalget som en grov indblanding i kinesiske forhold.

Fremskynder stjernekrigsprojektet
Bush understreger ikke bare med dette, at USA vil gøre alt for at bevare sit militære, politiske og økonomiske supermagtsmonopol. Og forsvare det i krig. Det sætter beslutningen om missilskjoldet i relief: Det vil give USA et reelt atomvåbenmonopol – mulighed for at ‘vinde’ en atomkrig. Produktionen af nye typer atomvåben ligger i forlængelse heraf.
Der er kommet en ny krigshøvding i Det Hvide Hus. Det fjerne Østen, Mellemøsten, Latinamerika med Plan Colombia og FTAA: Bush er slået ind på en global konfrontationskurs.
Den amerikanske præsident benyttede af alle tidspunkter 1. maj til at erklære, at USA ikke bare fastholder, men vil fremskynde planerne om et missilskjold, den opdaterede udgave af Reagans stjernekrigsprojekt. Bush angreb den gamle ABM-traktat, der forbyder opbygningen af sådanne systemer, og som har skabt en situation, hvor ingen kunne vinde en atomkrig, som ’forældet’.

’Tidspunktet forpasset’ – eller?
Den officielle danske holdning til de amerikanske krigsplaner har været afventende, selvom der længe ikke har været nogen tvivl om, at krigshøvdingen Bush vil gennemføre dem for enhver pris. Man ville ikke tage stilling til projektet, der med Thule-radarens centrale placering giver et grønt eller rødt lys fra Danmark reel betydning for dets gennemførelse, før der forelå en konkret beslutning og konkrete planer, som det hed.
Så nu kommer den forventede udmelding fra Venstre og Konservative, som servilt støtter USA: ”Tidspunktet er forpasset til at stoppe de amerikanske planer om et missilforsvar,” hedder det.
Lusk, servilitet og smygen udenom – det er alt sammen indledningen til en faktisk accept af de forbryderiske planer, der gør atomkrigsfaren mere akut end i årtier, og som allerede har udløst et nyt rustningskapløb. Kun Kina og det nuværende EU-formandsland Sverige har sagt klart fra og opfordret USA til at droppe projektet. Til gengæld er en stor folkelig bevægelse overalt i de imperialistiske lande og i verden som helhed i gang med at udvikle sig mod de forbryderiske stjernekrigsplaner.
Det er langt fra for sent at stoppe dem. Danmark skal sige klart fra og fastholde støtten til den nuværende ABM-traktat.
Det er det simple krav, som ikke bare fredsbevægelsen, men et stort flertal af den danske og grønlandske befolkning stiller til regering og folketing.
I januar udtalte landsstyreformand Jonathan Motzfeldt til Ritzau:
– Jeg tror ikke, at du kan finde et eneste menneske i Grønland, som på nogen måde er positivt stemt over for NMD.
Nu sætter USA tommelskruer på Danmark og Grønland, og truer med at lukke Thulebasen:
Det er ingen katastrofe. Tværtom!

-os
KP10, 2001