Lov-og-ordensmagtens forbrydelser

To domme årtier efter forbrydelserne fandt sted afslører henholdsvis England og USA og deres lov-og-ordensmagt som bevidste og systematiske menneskerettighedsforbrydere – og at hånden holdes over forbryderne.

Den europæiske menneskerettighedsdomstol sagde i en kendelse fredag, at England havde forsømt at foretage en reel undersøgelse af britiske troppers og lokalt politis brutale nedskydninger af IRA-medlemmer og et medlem af Sinn Fein i deres varetægt ved tre forskellige lejligheder fra 1981 til 92. Den fastslog, at England krænkede den europæiske menneskeretskonvention og tilkendte 14 myrdedes efterladte kontante erstatninger på godt en halv million kr. hver.
Den anklagede imidlertid ikke de engelske myndigheder for mordene i sig selv. Ingen bliver draget til ansvar for nedslagtningerne. I alt har britiske soldater og politi dræbt godt 360 mennesker i Nordirland siden 1969.

I over tre årtier skjulte det amerikanske forbundspoliti FBI afslørende materiale, der ville have fået en række medlemmer af Ku Klux Klan dømt for at have bombet en kirke i Alabama i 1963, hvor fire sorte piger blev dræbt. I tirsdags idømtes den tidligere klansmand Thomas Blanton endelig fængsel på livstid for mordene – efter at det indtil da hemmeligholdte FBI-materiale kom frem i retten.
Men ingen fra FBI, der ihærdigt har hindret, at de racistiske klansmænd kom for retten og blev dømt, er eller vil blive draget til ansvar.
I talløse propagandaudsendelser bombarderes alverden med reklamer for FBI som en aldrig svigtende håndhæver af lov og orden. Retssagen i Alabama viser, at FBI systematisk har tilsløret visse (politiske) forbrydelser og forhindret deres opklaring. Ingen kan tro at tilfældet i Alabama, hvor de mest rådne elementer i det amerikanske samfund nød ordensmagtens beskyttelse til at bedrive deres barbariske forbrydelser, er enestående. FBIs arkiver rummer masser af tilsvarende sager – hvis sporene ikke er slettet.

USA og England fremstiller begge deres ‘retssamfund’ som modeller for alle andre og bedriver begge globale menneskerettighedskampagner, når det passer i deres kram, og kræver ‘menneskerettighedskrænkere’ og ‘krigsforbrydere’ fra andre lande straffet. Mens deres egen rådne ordensmagt bistår forbrydere og skjuler sporene efter forbrydelserne.
De to sager på en enkelt uge viser, at kejserne ikke har noget på.

KP-Netkommentar 5. maj 2001