Protest mod den imperialistiske globalisering 

Det var kampen mod den imperialistiske globalisering, som var fællesnævneren, da arbejdernes internationale kampdag blev markeret over hele kloden den 1. maj.

I Tyrkiet demonstrerede millioner af arbejdende for det Arbejdets Program, som er lagt frem af EMEP, Tyrkiets Arbejderparti, og som har opbakning fra en række af de største faglige organisationer. I en 1. maj-udtalelse siger formanden for EMEP A. Levent Tüzel bl.a.:
“Liberalisme og det frie marked – som præsenteres som menneskehedens befrielse – og ‘værdier’ som banker, børser og privatisering, betyder intet andet end angreb på de arbejdende og ødelæggelse af nationale værdier.
Korruption og udplyndring er de borgerlige politikeres livsstil …
USA’s, IMF’s og Verdensbankens programmer fører alle lande i verden til ødelæggelse og de akutte økonomiske foranstaltninger, de sætter i værk i vort land – med lidt fernis fra Dervis – vil forøge fattigdommen og arbejdsløsheden i stedet for at skabe en stærk økonomi.”

I hovedstæderne og en række byer i England, Australien, Tyskland og Østrig kom det til kampe mellem politi og ‘antikapitalistiske demonstranter’ (mest anarkistisk inspirerede grupper). I Torino i Italien kom det til sammenstød, da højrelederen Berlusconi forsøgte at tilslutte sig en 1. maj-demonstration.

Politimobiliseringen verden over var enorm, og en række steder som i Berlin var der nedlagt demonstrationsforbud. Overalt greb politiet massivt ind mod de demonstrerende – som det også skete ved det 3. amerikanske topmøde i Quebec og i Malmø. Overfaldet på en ellers helt fredelig technofest i Fælledparken – med brug af knipler og tåregas, og påfølgende massearrestationer – var blot en dansk udløber af denne internationale kurs mod antiglobaliseringsbevægelsen fra politiets og regeringernes side.

I Grækenland lammede transportarbejderne fly- og togtrafik i protest mod den EU-dikterede pensionslovgivning, som opfølgning af en endags generalstrejke i sidste uge. 1. maj blev en stærk manifestation imod den græske regering og dens politik.
I Frankrig stod kampen mod lukninger af arbejdspladser og massefyringer i centrum for arbejdernes demonstrationer over hele landet.

Det anslås at over en million arbejderne var på gaderne i en lang række byer i Rusland – mange af demonstrationerne med billeder af Lenin og Stalin – og med protester mod Putins lovgivning om privatisering af jord og den ny arbejdsmarkedslovgivning, der forringer arbejdernes forhold drastisk.

I Taiwan protesterede mindst 20.000 mod den stigende arbejdsløshed, som er den største i 16 år. I Seoul i Syd-Korea var der omfattende demonstrationer – og i Nordkorea var der for første gang deltagelse af 500 fagforeningsfolk fra Sydkorea i 1. maj-festlighederne.
I Indonesien krævede de demonstrerende, at 1. maj blev gjort til en officiel fridag som i mange andre lande.

Den første maj 2001 blev en mobilisering, der viser, at arbejdernes kamp mod den imperialistiske globalisering vokser hurtigt – men også, at regeringer og deres politistyrker er parat til at gå voldeligt til værks mod denne udvikling.

Netavisen 2. maj 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne