Kapitalens energikrise

I USA er de store overskrifter fremme om energimangel. Det er ikke mindst foranlediget af krisen i Californien, der i store perioder har mørklagt den mest energiforbrugende stat i USA (og dermed i verden). Med det som udgangspunkt taler Bush-administrationen og en lang række amerikanske politikere og medier om nødvendigheden af at sikre en øget amerikansk energiforsyning langt ud i fremtiden. På den baggrund har oliemillionæren George W. Bush og hans regering, der direkte repræsenterer den amerikanske storkapital, givet tilladelse til, at der påbegyndes olieboringer i den sidste uberørte vildmark i USA, Arctic National Wildlife Refuge.
De amerikanske politikere taler ikke om drivhuseffekt eller CO2-udslip. George W. Bush er for længst løbet fra sine valgløfter om at reducere udledningen – og har trukket sig fra Kyoto-aftalen.
Den californiske energikrise er imidlertid ingen reel energikrise i den forstand, at der ikke er energi nok. Den skyldes i bund og grund den dårlige kapitalistiske organisering på privat basis af sådanne store samfundsmæssige opgaver, som privatiserede og udliciterede virksomheder ikke kan klare!

I EU tales der meget om Kyoto-aftale, drivhuseffekt og CO2-udslip. Ifølge Kyoto skal udledningen reduceres med 8 pct. frem til 2010. Men på trods af den megen snak fra EU’s side ligger EU-landene (og også Danmark) langt bagefter målsætningen. I stedet for en reduktion på 8 pct. vil den nuværende udvikling føre til en stigning på mindst 5 pct. frem til 2008-12.
Med dette som ‘argument’ anbefaler EU-kommissionens viceformand Loyola de Palacio nu mod de lukninger af atomkraftværkerne over en årrække, som Tyskland, Sverige, Holland og Belgien har besluttet.
– Lige nu har vi bare ikke nogle alternativer til den energi, der kommer fra a-kraftværkerne, siger Palacios talsmand, Gilles Gantelet: – Det kan godt være, vi på et senere tidspunkt skal afskaffe atomkraften, men i første omgang må vi undersøge, om vi kan øge sikkerheden omkring affaldet.

I både USA og EU er det de store monopoler, der sætter dagsordenen og bestemmer politikken. Og det vil sige deres profitinteresser. Og det vil igen sige: bort med miljøhensyn.
At så mangel på energi og opfyldelsen af Kyoto-aftalens målsætning kan bruges som argumenter for rovdrift og fortsættelse af a-kraftværkerne er ikke overraskende. Alt kan bruges . . .
Udmeldingerne fra både USA og EU viser også, at kampen om olie og andre energiressourcer mellem de store imperialistgrupperinger kommer til at stå højt på den globale dagsorden i de næste år.

KP-Netkommentar, 29. april 2001