Vilkårlige og ulovlige tvangsfjernelser

Ny rapport viser, at både kommunerne og institutioner fejlanbringer børn ved tvangsfjernelser og ofte handler direkte ulovligt. Rapporten peger på en lang rækker mangler i sagsbehandlingen, der får store konsekvenser for de berørte børn og familier.

Der peges bl.a. på at der er alt for mange skift mellem sagsbehandlerne i kommunen og meget lidt samarbejde mellem kommunerne og de institutioner, hvor børnene anbringes. Ofte kender kommunerne intet til institutionerne, der laves vidt forskellige vurderinger af de samme børn og der foregår ikke noget samarbejde.

Skønt loven kræver, at der i hvert eneste tilfælde skal ligge en skriftlig bedømmelse og handlingsplan for perioden – før, under og efter – en tvangsfjernelse sker det meget sjældent. Kun i 46 % lå der en sådan før tvangsfjernelsen og kun i halvdelen af disse blev det angivet, hvad anbringelsen af barnet overhovedet skulle gøre godt for. Kun i 40 % af sagerne havde institutionen et kopi af kommunens handlingsplan. Kun i 27 % af sagerne udarbejdede institutionen en sådan. Og kun 9 % af handlingsplanerne indeholdt tiltag efter anbringelsen.

Rapporten er lavet på baggrund af 100 børnesager i Frederiksborg Amt. På trods af de graverede retsløse tilstande friholdes kommunerne for at blive stillet til ansvar for direkte lovbrud.

Netavisen 23. april 2001

Læs: Lettere at tvangsfjerne børn