Nepal: Hæren skal mobiliseres mod partisanerne

Folkekrigen i Nepal, der ledes af Nepals Kommunistiske Parti (Maoister), forstærkes. Regeringen vil mobilisere hæren mod guerillaen, efter 70 betjente blev dræbt sidste weekend under to veltilrettelagte angreb på politistationer i det vestlige Nepal. Indtil nu har regeringens bekæmpelse af oprørshæren været overladt til politiet. Hæren er underlagt kongen og ikke regeringen – og kan ifølge forfatningen ikke sættes ind mod nepalesere. Nu tales der imidlertid om at mobilisere hæren i borgerkrigen.

Det politiske system i Nepal er korrupt hele vejen igennem, og den nepalesiske regering med ministerpræsident Girija Koirala i spidsen er i dyb krise. Koirala kom til magten ved en paladsrevolution sidste år med bekæmpelse af guerillaen som sit program. Det er ikke lykkedes.

Det er fem år siden guerillabevægelsen startede den væbnede kamp. Den anslås i dag til at omfatte mere end 8000 mand, og har angrebet godsejerne, overklassen og magtens institutioner i et land, hvor befolkningen holdes nede i håbløs fattigdom og elendighed, ikke mindst i landdistrikterne, hvor partisanhæren rekrutterer. I dag kontrollerer guerillaen effektivt det meste af det vestlige Nepal, men er aktive over det meste af landet. De følger den maoistiske teori om langvarig folkekrig – landet omringer byen – og søger kontrol med landområderne, før den væbnede opstand rammer de store byer Kathmandu og Pokhara.

Forårsoffensiven kommer på et tidspunkt, da regeringen ellers havde åbnet for forhandlinger. Et af oprørernes krav hertil har været at få oplysninger om hundredvis af kommunister, der efter deres arrestation er sporløst forsvundet. For nylig udsendte regeringen en liste med 300 navne, og indledte samtidig en officiel retsforfølgelse af dem.
Et andet hovedkrav er en ny forfatning, baseret på forhandlinger mellem alle Nepals politiske organisationer og udformet af en overgangsregering.

En talsmand for guerillaen siger i et skriftligt svar på spørgsmål fra det japanske nyhedsbureau Kyodo, at “sejren i folkekrigen er tættere på, end nogen forestiller sig”. En sejr for guerillaerne vil føre til oprettelsen af en “ny demokratisk” stat og afskaffe det parlamentariske system, der blev indført i 1990, og som på et tidspunkt bragte erklærede kommunistiske partier til magten, som imidlertid også afslørede sig som korrupte.

Nepals Kommunistiske Parti (Maoister) tilhører den internationale organisering RIM, der også rummer Perus Kommunistiske Parti (Den Lysende Sti). I et interview med det amerikanske blad Revolutionary Worker, der udgives af USA’s Revolutionære Kommunistiske Parti (RCP), der også er en del af RIM, siger partiets generalsekretær Prachanda blandt andet, at i Nepal som et semifeudalt og semikolonialt land hersker der, som i mange andre undertrykte lande, en objektiv revolutionær situation, og det er på den basis, folkekrigen indledtes.

“Mere end 85 pct. af befolkningen lever i landområderne, og folk er meget fattige – de er meget undertrykt,” siger Prachanda. “De feudale udbytningsforhold er meget tunge i landdistrikterne. Den industrielle udvikling er meget ringe, og hvad der findes af industri er alle i hænderne på en borgerlig kompradorklasse – især det ekspansionistiske indiske bourgeoisi. Derfor er der skarpe klassemodsætninger, og folket har kæmpet for reformer, for uafhængighed, og for bedre levevilkår i lang tid. Der har været ført en vedholdende massekamp. Men på grund af mangel på revolutionær ledelse, forårsaget af revisionisme i den kommunistiske bevægelse, har man set, at de revisionistiske ledere hver gang, der har været ført massekamp, har kunnet forvirre masserne, indgå kompromisser med de herskende klasser og opnå nogle indrømmelser til den revisionistiske gruppering.”

Netop Indien er stærkt interesseret i at få stoppet den nuværende udvikling, der vil føre partisanbevægelsen til magten. Men borgerlige kommentatorer frygter, at selv en indsats fra hærens side, evt. med udenlandsk støtte, allerede nu vil være for sen.

Netavisen 12. april 2001