London: Krig om undergrunden

Slaget om Londons undergrund er i fuld gang. For en måned siden blev den lagt totalt stille i et døgn af en strejke, gennemført af Aslef, den næststørste fagforening for togpersonale. Den 29. marts var der igen aktion – denne gang uden støtte fra Aslef, men med deltagelse af masser af dens medlemmer.
Det er i bund og grund en politisk protest mod Blair-regeringens planer om delvist at privatisere undergrundsbanen – i første omgang i form af delt offentlig og privateje, det såkaldte PPP (Public Private Partnership). Regeringsbeslutningen bekæmpes ved domstolene bl.a. af borgmesteren Ken Livingstone og – nok så mærkbart – af arbejderne, der har stor støtte fra offentligheden.

Et spørgsmål om sikkerhed
Det springende punkt er spørgsmålet om sikkerhed. Jernbanearbejderne og passagerne frygter for, at risikoen for ulykker bliver langt større ved en delvis privatisering, der vil ophæve den samlede kontrol med systemet og decentralisere driften. Privatiseringen af jernbanedriften i øvrigt har ført til en stor stigning i antallet af togulykker med mange dødsofre over jorden. En ulykke i Hatfield for nylig med fire dødsofre er i frisk erindring. En ulykke under jorden vil være endnu mere katastrofal.
– Der er i offentligheden en udbredt fornemmelse af, at privatisering ikke er forenelig med sikkerhed, siger en repræsentant for Kampagnen mod privatisering af the Tube (CATP).
I forvejen er sikkerheden ringe. For 18 måneder siden indførtes et skridt hen imod privatiseringen med den såkaldte ’skyggekørsel’. Banemedarbejderne beretter om mangel på vedligeholdelse, der bl.a. har ført til udslip af giftige gasser, revner i sporene, rustende sporskifter, en voksende mængde farligt asbeststøv og mangel på effektive evakueringsprocedurer.
– De lader den slides ned for at forberede PPP, siger arbejderne.
Men aktionerne og protesterne vil fortsætte.

-ko
KP7, 2001