Castor – Gorleben

Den tyske atomindustri er en politisk og økonomisk magtfaktor af format – men de folkelige protester mod A-kraften har også været en af de mest omfattende og slagkraftige politiske bevægelser i de seneste årtier. De omfattende protester mod CASTOR-transporterne i disse dage omfatter hen ved hundredtusinde aktivister og kommer som transporterne af atomaffald til oplagringspladsen i Gorleben genoptages efter mere end tre års pause.
For tre år siden indgik den socialdemokratisk-grønne regering en aftale om afvikling af atomkraften i løbet af 30 år – rigeligt med tid til at atomlobbyen kan tjene deres profitter hjem og foretage nye investeringer. Der findes også en dyb skepsis i befolkningen om, hvorvidt aftalen i sidste ende virkelig vil blive gennemført.

Den tyske atomindustri opstartedes i 1955 til såkaldt ’fredelige formål’. Tyskland producerer ikke A-våben, men har både teknik og resourcer til at kunne gøre det. I 1960 opstartedes det første atomkraftværk i Kahl. I dag er der 19 i drift. En enkelt kraftværk i Kalkar er af økonomiske grunde aldrig blevet opstartet, og højtemperatur-reaktoren i Hamm-Ueentrop og Würgassen-anlægget er blevet lukket.
I 1989 opgav regeringen planer om en genanvendelsesfabrik og fortsatte eksporten af det dødsensfarlige atomaffald til sådanne værker i La Hague, Frankrig og Sellafield i England. Den tyske regering har ingen løsning på den endelige anbringelse af affaldet. Midlertidige opbevaringspladser findes i Ahaus, Greifswald og i Gorleben. En opbevaringsplads for atomaffald i Morsleben i det tidligere DDR blev lukket i 1998.

Borgerkrigszone Wendland
Siden beslutningen om at oprettet opbevaringspladsen i saltminerne i Gorleben i Wendland har lokale og landsomfattende protester modsat sig dens anvendelse. I september 1983 var faciliteterne færdige, og i 84 blev de første beholdere anbragt under massiv politieskorte mod omfattende demonstrationer. Nedbrydning af opbevaringsstedet fører til midlertidige anbringelsesstop, og i 1987 viser undersøgelser, at på trods af forsikringer om det modsatte indeholder affaldet det allergiftigste stof plutonium.
1989-94 forhindrer den lokale modstand i Wendland anbringelsen af Castor-containere i Gorleben. Fra 95 og 97 gennemføres tre transporter og anbringelser, men hver gang omdannes Wendland til en borgerkrigszone. Kommunen Lüchow-Dannenborg sættes i undtagelsestilstand. Butikker lukker, skolerne er tomme, de lokale bønder og unge aktivister protesterer, kirken forsyner demonstranter ramt af vandkanoner med tørt tøj. Indenrigsministeren kalder demonstranterne for ’beskidt pøbel’. Siden 97 har der ikke været gennemført Castor-transporter. Aktionen var i realiteten en gigantisk styrkeprøve mellem atomindustrien, regeringen og ordensmagten på den ene side og befolkningen og aktivisterne på den anden side. Selvom de ikke kunne forhindre anbringelsen – og det var givet på forhånd – er alene omfanget af protesterne allerede en sejr – og et enormt problem for de tyske myndigheder.
Den seneste politiindsats i 1997 kostede de tyske skatteydere mere end en halv milliard D-mark. Den netop afsluttede skønnes at have kostet det dobbelte.

KP7, 2001

Tysk netside om Castor:
www.castor.de