Arbejdsgivernes forventninger indfriede

Sammen med fleksibel arbejdstid har de offentlige arbejdsgivere ved de seneste OK-forhandlinger stillet krav om indførelse af nye splittende lønsystemer, til daglig kaldet ”Ny Løn”. Med god støtte fra fagtoppen er det lykkedes at få banket de nye lønsystemer igennem trods udpræget modstand fra de offentligt ansatte, der har haft mere end svært ved at se fordelene.
Den kraftige modstand mod Ny Løn har haft sin rod i, at det vil føre til en øget individualisering af lønfastsættelsen på de offentlige arbejdspladser. En væsentlig del af lønnen afhænger i dag af aftaler mellem den enkelte ansatte og arbejdsgiveren og beror på arbejdsgiverens vurdering af den enkeltes kvalifikationer og resultater. Altså i høj grad af, hvor god du er til at slå på egne kvalifikationer, som ledelsen finder vigtige. Eller med andre ord: hvor god du er til at fedte dig ind hos ledelsen.
For de offentlige arbejdsgivere er Ny Løn, der som indførelsen af øget fleksibel arbejdstid bærer EU’s stempel, en klar fordel, da det mindsker mulighederne for at føre en fælles kamp for bedre løn- og arbejdsforhold. Ny Løn er et middel til at holde lønstigningerne nede og til at tvinge de offentligt ansatte til at yde mere for deres løn.

Ny Løn = reallønsfald og øgede lønforskelle
De første undersøgelser af virkningen af de nye lønsystemer viser, at modstanden mod indførelsen af Ny Løn var og er mere end velbegrundet. Det er kvinderne og de lavest lønnede, der er hårdest ramt som følge af Ny Løn. Omvendt har mændene og de unge med god uddannelse kunnet sikre sig mere i lønposen. De nye lønsystemer er med til at øge lønforskellene mellem de enkelte ansatte, også hvis der stort set er tale om samme arbejde, og fremmer uligelønnen.
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen, lektor på Ålborg Universitets Center, skyldes det, at mange kvinder og ældre ansatte ikke har lyst til at fremhæve sig selv på andres bekostning, når de forhandler løn- og arbejdsforhold. De får derfor en ringe andel i de lønstigninger, der som aftalt ved overenskomstforhandlingerne skal indgås individuelt mellem arbejdsgiveren og den enkelte ansatte i forbindelse med de nye lønsystemer.
Kvinderne, de ældre og de ufaglærte er fremmede over for Ny Løn, fastslår Flemming Ibsen, som er medforfatter til den netop udkomne bog herom “Løn som fortjent?”.
Bogen opsumerer klart følgerne af de nye lønsystemer:
Det er de bedst uddannede personalgrupper, som der ofte er mangel på, der har fået de største lønstigninger ved de individuelle lønforhandlinger på de offentlige arbejdspladser. De lavtlønnede og dårligst uddannede har fået de laveste lønstigninger. Forskellen på de uddannede og de ufaglærte er steget yderligere.
Generelt har Ny Løn været til klar fordel for lederne, der har sørget for at udnytte deres stilling til at sikre sig de højeste løntillæg, mens de lavtlønnede tilsvarende har fået tildelt de laveste løntillæg og er sakket agterud i forhold til at bevare reallønnen.
Samtidig har uligelønnen fået en saltvandsindsprøjtning, da mændene har fået de fleste og de største løntillæg.
Ny Løn er af de offentlige arbejdsgivere bevidst og kynisk blevet udnyttet til at præmiere visse arbejdsgrupper på bekostning af andre, til at presse lønstigningerne i bund for store grupper af ansatte, til at presse arbejdsforholdene yderligere og skrue arbejdstempoet i vejret samt til at så øget splittelse mellem faglærte og ufaglærte og mellem mænd og kvinder.
I den forstand kan de nye lønsystemer kun beskrives som en succes for de offentlige arbejdsgivere – for staten, hvor godt 20 pct. indtil videre er omfattet af Ny Løn, og hvor målet er, at alle statsansatte i år 2002 skal være omfattet af de nye lønsystemer, og for amterne og kommunerne, hvor de ansatte allerede i fuld skala er udsat for følgerne af Ny Løn. Godt 900.000 fortrinsvis offentligt ansatte er foreløbigt overgået til de nye lønsystemer.

Ødelæggende for arbejdsglæden
Konsekvenserne af de nye lønsystemer har ifølge Flemming Ibsen medvirket til at øge arbejdsleden på de offentlige arbejdspladser og er en tikkende bombe under denne sektor. Man troede, at Ny Løn var løsningen på en forældet lønstruktur, men man var ikke klar over, hvilke problemer det førte med sig, mener Flemming Ibsen.
Han advarer mod, at de nye lønsystemer, der i stigende omfang præger det offentlige arbejdsmarked, kan føre til en ny ‘betalingskultur’, hvor de offentligt ansatte i deres bestræbelser for at opnå en så høj løn som muligt hver for sig vil gøre mere og mere for at få gjort arbejdsgiveren opmærksom på deres specielle kvalifikationer, uden skelen til helheden.
Først om 5-10 år vil man endeligt kunne fastslå, om Ny Løn har været en succes eller en fiasko, siger den forsigtige forsker. Han mener i øvrigt, at for lønreformernes succes skal der sættes mindre fokus på lønnen! Det er i stedet personalepolitikken og især mulighederne for at udvikle sig i jobbet, der bør sættes i centrum, mener arbejdsmarkedsforskeren.
En anden forudsætning for, at Ny Løn skal blive en ‘succeshistorie’, er en ændring af den måde, som løntillæggene uddeles på. Fremover bør udformningen af Ny Løn på den enkelte arbejdsplads være accepteret af og synlig også for de ansatte på gulvet. Måden at fordele lønnen på skal være udviklet af de ansatte og ledelsen i fællesskab og skal opleves som retfærdig, mener han.

Fortsat kamp mod Ny Løn
Der er dog ingen grund til at afvente en ny undersøgelse af følgerne af Ny Løn. Dens konsekvenser er stadig mere veldokumenterede. Der er tale om et splittende og dybt usolidarisk lønsystem, som medvirker til at vanskeliggøre kampen for ordentlige løn- og arbejdsforhold for de offentligt ansatte og for at forhindre nye forringelser af den offentlige service.
“Løn som fortjent” bekræfter, hvad modstanderne af Ny Løn advarede mod: At Ny Løn udelukkende er til gavn og glæde for de offentlige arbejdsgivere, mens taberne, ud over de offentligt ansatte i særdeleshed, er arbejderklassen og UnderDanmark som helhed.
Kampen for at afskaffe Ny Løn går videre!
Arbejdsminister Ove Hygums forslag om mere åbenhed omkring lønnen på arbejdspladserne, om at sikre de ansatte, der aflønnes efter de nye lønsystemer, retten til at se, hvad de enkelte får udbetalt i løn, og hvordan lønnen er blevet udregnet, er kun et mindre skridt i kampen mod øget lønforskel og uligeløn på det offentlige arbejdsmarked.
Det vil ikke stoppe de offentlige arbejdsgiveres udnyttelse af Ny Løn, som kom med fagtoppens hjælp og efter EU’s anvisninger.

Mo/Odense
KP7, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne