Tvungen tidligere skolestart

Børnehaveklassen skal være obligatorisk for alle børn. Det er anbefalingen fra Undervisningsministeriets ekspertudvalg, der nu er færdig med bedømme forsøgene med anderledes skolestart.
Samtidig skal indholdet i børnehaveklasserne ændres.
”Tidligere var det børnehaveaktiviter i børnehaveklassen. I dag er det nærmest pensum fra første klasse, der er rykket et år ned. Det gør det særlig problematisk, at børnehaveklassen er frivillig,” udtaler Stig Broström, pædagogisk forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet og medlem af ekspertudvalget.
Tvungen børnehaveklasse støttes af formanden for foreningen Børns Vilkår John Halse, der forudser, at børn allerede skal starte skolen som 5-årige: ”Vi vil med tiden få tidligere skolestart, som det er sket i andre lande, hvor de femårige bliver flyttet fra børnehaverne over i folkeskolen i en ny form for børnehaveklasse. Samtidig er børn efterhånden et år, før de begynder i vuggestue eller dagpleje. Når der på den måde forsvinder en årgang i børnehaverne, er det oplagt at lave en fælles institution for førskolebørn.”

Eget ansvar
Den megen snak om, at børn lærer for lidt i skolerne i dag, har sine egne helt klare årsager. Hvordan kan man forvente, at børn skal kunne lære mere eller bare det samme, når man over en periode har skåret timeantallet ned fra 32 timer om ugen til 24 timer ? Når der i årevis ikke er bevilliget penge til bøger og undervisningsmateriale, og de få bøger, mange elever må deles om, er dybt forældede ?
Hvad skulle det så hjælpe at proppe børn ned til 4 år og 8 måneders-alderen ind i klasser på 28 under de betingelser? Hvordan skal så små børn leve op til folkeskolens nye målsætning om, at eleverne “skal tage ansvar for egen undervisning”? Det harmonerer ganske enkelt ikke sammen.

Fælles ansvar
Under de pæne overskrifter ”Fælles ansvar” og ”Samarbejde mellem lærere og pædagoger”, som ingen vil modsætte sig kan blive endnu bedre, gemmer der sig imidlertid helt andre planer. Ifølge Stig Broström fra ekspertudvalget drejer det sig ikke kun om, at børns undervisning og fritid i de første klasser slås sammen. Lærere og pædagoger skal i de første klasser og skolefritidsordningen fremover dele ansvaret for begge dele.
Som en konsekvens skal de to uddannelser slås sammen til en fælles basisuddannelse for lærere og pædagoger. Dette er allerede på vej i Sverige, hvor de tillige er slået sammen i en fagforening og arbejdet lagt sammen under samme ministerium.
Følges den udvikling, vil det betyde et opgør med den tradition, der har været og som betragtes som en af grundstrukturene i det danske daginstitutionssystem. Nemlig at daginstitutioner opfattes som socialpolitiske og socialpædagogiske foranstaltninger og grundideer, hvor det vigtigste for 3-6 årige børn er leg frem for egentlig skoleundervisning.
Undervisningsministeriet vil i den kommende tid afholde en række konferencer, hvor disse ideer og resultaterne fra forsøgene i udviklingsprojekt Folkeskolen år 2000 fremlægges.

KP3, 2001