Putins land’reform’

Efter den store udplyndring og privatisering af de samfundsejede produktionsmidler i 90’erne, som for en slik tilfaldt nogle håndfulde kapitalistiske oligarker og udenlandske multinationale, retter det næste store røveri sig mod den stadig formelt samfundsejede russiske jord.
Den af oligarkerne håndplukkede præsident Putin har i tv meddelt, at ‘landet trænger til en klar jordlov’. En sådan skal fremme udenlandske investeringer og udvikle det kriseramte landbrug i et land, der ikke kan brødføde sig selv, og hvor en stadig større del af befolkningen sulter.
I sidste uge behandlede Dumaen en jordlov, der vil tillade handel med jord, men uden at behandle landbrugsjorden. Af Ruslands 1.709 mio. hektar er de 222 mio. landbrugsjord. Bygninger og fast ejendom er for længst blevet et lukrativt marked.
En række regioner har gennemført en lovgivning til privatisering af jorden med henvisning til forfatningsgarantien for privatejendomsretten.
Under det tsaristiske godsejervælde sultede det enorme land. Oktoberrevolutionen førte til samfundsovertagelse af jorden. Både jordreformerne under Lenin og deres videreførelse i form af den socialistiske kollektivisering på Stalins tid førte til en kraftig vækst i landbrugsproduktionen, skabte fremgang og stabile forhold for den enorme landbefolkning og begyndte at mindske de store forskellemellem land og by. Under Hrustjov måtte Sovjetunionen igen, som i tsartiden, begynde at indføre korn.
Privatiseringen af landbrugsjorden vil føre til store sociale rystelser og øget arbejdsløshed. Den vil bogstavelig talt slå millioner ihjel og tvinge endnu flere millioner væk bort fra landet.
Det er det sidste skridt i den kontrarevolutionære restaurationsproces, som indledtes med den moderne revisionismes magtovertagelse. Nu vil inden- og udenlandske godsejere vende tilbage, uden at landbrugs- og fødevarekrisen vil blive løst.

-lv
KP3, 2001