Oberstens ordbjørn

Af Klaus Riis

Sidste år udkom på Høst & Søns forlag en ordbjørn på små 500 sider om den gedulgte virksomhed, som er en central del af kapitalistiske samfunds livsytringer, med forkortelser som PET, FE og CIA: ‘Operation HURRICANE. Efterretningsvirksomhed før og nu’ . Ophavsmanden er oberst Lars R. Møller, ekspert i psykologisk krigsførelse og almindelig misinformation. Tidligere ansat i Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, planlægningschef ved Det Multinationale Korps’ hovedkvarter i Szczecin, Polen.
Hans bog må betragtes som afløser/opfølger til Bob Ramsings ‘Den hemmelige tjeneste’ fra 1980, hvorom den tidligere efterretningsofficer og historiker Wilhelm Christmas-Møller skrev, at ‘forfatteren nærmest synes at have fungeret som fjernskriver for chefen i Elefantstok’ (:leder af FET). Nu afdøde Christmas-Møller skrev ‘Obersten og kommandøren’ (Gyldendal 1995) om FE 1945-55, der afgav baggrundsmateriale til nogle afsnit i den af højrefløjen så stærkt kritiserede koldkrigs-serie på DR2.

Oberst Møllers bog afspejler spionapparaternes syn på den undersøgelseskommission, som blev lovvedtaget i maj ’99 til at granske PET’s overdrevent nidkære registrering og infiltration af lovlig politisk virksomhed i strid med regeringsbeslutningen fra 1968. Holdningen er: Så lidt kontrol som muligt, så mange kompetencer som muligt, og helst skal det hele overlades til efterretningschefen og den ansvarlige minister alene.
De gedulgte tjenester frygter afsløringer og konklusioner a la den norske Lund-kommission, der f.eks. ikke fandt, at en tilslutning til et parti, der erklærede sig for en socialistisk revolution var grund til registrering. Kun faktisk kriminalitet i henhold til gældende lov burde påkalde tjenesterne. Lars R. Møller:
‘Hele problemområdet for den første del af justitsministerens begrundelse for at nedsætte kommissionen er vel egentlig kun en fortsættelse af den diskussion, der fandt sted i januar 1984, da centrumdemokraten Palle Johansen meldte Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML) til politiet for højforræderi, krævede lederne fængslet og partiet forbudt ved lov, bl.a. fordi partiet i sit program havde skrevet: ‘at kapitalismens krise kun kunne løses gennem en voldelig revolution, hvor folket greb til våben’.
DKP/ML’s formand Klaus Riis sagde i den forbindelse til B.T. den 6. januar 1984 bl.a.: “Hvis vores program er højforræderi, er alt, hvad der har med marxisme at gøre, højforræderi.” Videre understregede han: “Vi har aldrig lagt skjul på, at det er nødvendigt med en revolution, og en revolution kan ikke være andet end en voldelig omvæltning.” (S. 449)’

Selvfølgelig mener Møller, at marxisme er grund nok til registrering. ‘Lovlig politisk virksomhed’ omfatter pr. definition ikke marxister. Det har de danske efterretningstjenester altid ment – det kostede menneskeliv under besættelsen. Hvor meget der ‘bør’ registreres, ifølge væsenerne, kan man skønne af følgende:
‘Uden overvågning af en ofte meget stor personkreds er det ikke muligt at finde ud af, hvem der i denne sammenhæng er interessant.’ (s. 449) og ‘Et direktiv, der præcis siger, at efterretningstjenesterne ikke må overvåge fagforeninger involveret i en lovlig arbejdskamp, lyder jo umiddelbart tilforladeligt. Men hvad nu, hvis enkelte aktivister (…) beslutter sig til at iværksætte nogle udenomsparlamentariske aktioner for at genere modstanderen. Udenomsparlamentariske aktioner kan bestå af hærværk, ildspåsættelse, bombninger, kidnapninger og i værste fald mord.’ (s. 459).
De gedulgte væsener vil have frikort til det hele, hvad som helst, når som helst, hvor som helst.

KP3, 2001


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne